Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
altomfattende ansvar for en enkelt sjæl. I sin renhet
— slik som det selvfølgelig ikke engang altid blev
forstaat av presten, som viet brud og brudgom — var
kirkens fordring til en kristen egtemand og timelig
herre over en av Kristus kjøpt sjæl saa stor, at den
ikke lot sig forene med det ideelle krav til en prest
om at være alle sjæles tjener og hjelper inden menig-
heten, siden en kristen egtemand fik tilhold om at
elske sin hustru som Kristus elsket menigheten og
hengav sig for den. Medvirkende aarsaker til cølibats-
kravet har vel været enkelte geistlige mænds følelse
av skræk for kjønsdriften som en magt, der særlig
sterkt fristet menneskene til at binde sig ved jordlivet
og glemme det hinsidige, desuten den primitive men-
neskelige følelse av at seksuallivet implicerer urenhet
av forskjellig art — ogsaa hedenske religioner dikterer
midlertidig og varig avhold for enkelte guddonmers
presteskap. Men hovedgrunden var forstaaelsen av,
at som der er gjerninger hvor det gir styrke at men-
neskene arbeider sammen, saa er der gjerninger som
en mand kun kan øve, naar han staar alene, og det
gjælder især de gjerninger som kræver selvopofrelse.
Tankegangen har ialfald meget for sig. Der tales
netop i disse dager meget om prestenøden nordpaa.
Jeg tror det vilde være utænkelig at i et land, som
endnu ialfald officielt er kristent og hvor en stor del
av indbyggerne fremdeles er kristne, mangler der
prester i store distrikter, hvor de haarde livsvilkaar
gjør at befolkningen særlig trænger deres omsorg baade
for sit legemlige og sit sjælelige livs pleie, hvis forut-
sætningen hadde været en ugift prestestand, Som
forholdene er ved mange Finmarkskald og andre kald,
synes jeg en samvittighetsfuld teolog maa befinde sig
i en uløselig konflikt mellem sin pligt som sjælesørger,
der byder ham gaa dit han trænges haardest, og sin
pligt som familiefar, der byder ham at bli væk derfra.
Nonnernes og munkenes kyskhetsløfte utsprang av
en litt anden tankegang end den som dikterte det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
