- Project Runeberg -  Etapper / Ny række /
199

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

199

og vet ikke hvad der menes med at Gud hersker fra
Træet, han har aldrig hørt om slavinden Blandinå paa
arenaen i Lyon og slavinden Felicitas i Kartago. Han
kan ingenting vite om den tro, som gjør trælkvinder
friere og fyrsteligere end hedenske dronninger.

Imidlertid er det jo efterhvert blit almindelig at de
protestantiske kirker begraver selvmordere, akkurat
som der ikke skulde være nogen uoverensstemmelse
mellem dem og kirken. Akkurat som det efterhvert
er blit almindelig, ialfald her i Norge, at naar en be-
rømt person dør, saa aapner kirken sine dører paa —
vid vægg for hans lik og gjør stor begravelse paa
det, selv om den avdøde hele sit liv har bedyret, at
han ikke hadde nogen sympati med den samme kirke
og trodde svært litet av det som den lærte.

Men alt som kan sies til forsvar for en selvmorder,
eller for en erklæret fritænker, og det som deres
kristne efterlatte tør bygge sit haab for den dødes
sjæl paa, det er at han stod virkelig utenfor den

kristne Kirke, kanske uten egen skyld, eller skylden — |

var ikke bare hans. De materielle synder han begik,
begik han kanske i god tro, de var rette og forsvar-
lige handlinger i hans egne øine. Qg den som skal
dømme om det, Han er alvitende og barmhjertigheten
og retfærdigheten selv.

I middelalderen blev selvmorderen og den aapen-
bare synder som var død uten at ha faatt sakramen-
terne — de synlige tegn hvorved usynlig naade med-
deles — mange ganger gravet ned i flodmaalet «hvor
sjø og grøn torv møtes». Som det fortælles i en av
sagaerne om St. Gudmund hadde tiden enslags fore-
stilling om vandenes kredsløp. Og med i det kreds-
løp er ogsaa Jordans vande som hadde skyllet om
Vor Frelsers legeme, da han gik ut i elven for at la
sig døpe av St. Johannes. Saa alt vand paa jorden
er helliget ved det og blir symbolet paa den naade
som menneskene ikke tør nævne grænserne for.

Men en Kirke maa holde sig til menneskenes til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 18:37:59 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/usetapper/nyr/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free