Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 13 —
fænomener, afspejlede i Digterens Tanke, antoge Karakter af
guddommelige Væsener. Morgenrøden er hyppigt beskreven
i Vedaen paa samme Maade som en moderne Digter kunde
gøre det. Hun er Menneskenes Ven, smiler som en ung
Kvinde, er Himlens Datter. Hun gaar til hvert Hus, tænker
paa Menneskenes Boliger, foragter hverken smaa eller store,
bringer Rigdom; er altid den samme udødelige, guddommelige.
Alderen virker ikke paa hende, hun er den unge Gudinde,
men gør Menneskene gamle. Alt dette kan være ligefrem
allegoriske Udtryk. Men Overgangen fra devi, den lyse til
devi, Gudinde, sker saa let; Himlens Datter antager saa let
den samme Legemliggørelse, som er givet Himlen, Djaus,
hendes Fader, at vi i hvert Vers kun kan gætte os til, om
Digteren taler om en lys Tilsyneladelse eller en lys Gudinde;
om et naturligt Syn eller en synlig Gudinde«.
Herimod bør indvendes, at vi netop kunne notere de
Forestillinger, ved hvilke det oprindelige Udtryk udsprang af
Naturiagttagelsen, ikke dannedes allegorisk, det vil sige som
bevidst Billede, og at vi saaledes kunne eftervise de
Overgange, ved hvilke Naturfænomener omformedes til Guddomme.
Den systematiske Grupperen af disse Processer er netop den
eksakte Mytologis vigtigste Opgave.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
