Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andet Kapitel.
Ushas.
Ordets Betydning.
Ved Lydforbindelsen vas (us) i forskellige Afledninger
betegnede det indoevropæiske Stamfolk Himlens første
Lysning om Morgenen, den svage Dagglans forinden Solens
Opgang. De beslægtede Sprogætter indeholde fuldgyldigt
Bevis herfor1). Den sammenlignende Mytologi har endog
uden stor Møje kunnet godtgøre, at under den mytedannende
Epoke Morgenrøden, betegnet ved en Form af denne Rod,
var hævet blandt Gudernes Tal, om end ikke Navnet med
Bestemthed kan fastslaas. De evropæiske Sprog synes at gaa
tilbage til en forstærket Form: aus, medens de tvende ariske
forudsætte en Stamform: us2). I Indien er det saaledes
Ordet ushas med Tonen paa sidste Vokal, der betegner
Morgenrødens Begreb og i Almindelighed uden videre
gengives ved dette Ord i de moderne Sprog.
Imidlertid kan Ordet ikke fra Begyndelsen af have havt
en saa abstrakt Betydning. Herimod taler bestemt den Kends-
’) Jævnf. Curtius: Q-rundzüge der griechisclien Etymologie4Nr.613.
*) Jævnf. Lindner: Altindisehe Nominalbildnung p. 10. Efter liam
staar us uforandret foran as fordi det er opstaaet ved samprasårana.
Herpaa beror ogsaa at as er betonet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
