Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mere afvigende er det andet gammelfranske digt „Om
Florance og Blancheflor“. De to unge damers dragt er
virket af feer og sammensat af blomster. Deres samtale
minder om de andre digte, men er mere farveløs. De rider
paa to hvide, fantastisk udstyrede gangere til Amors pa-
lads, der ligesom i forrige digt er opført af blomster og
andre mærkelige stoffer. To fugle modtager damerne og
fører dem til elskovs gud, der strax rejser sig fra sit leje
og hilser høvisk paa sine gæster. Da han erfarer deres
ærinde, sammenkalder han alle sine baroner og opfordrer
dem til at dømme i sagen. Baronerne, der alle er fugle,
hævder dels riddernes, dels klærkenes forrang som elskere,
indtil nattergalen og papegøjen overrækker kongen (o: Amor)
deres handsker som pant paa, at de vil kæmpe paa liv og
død for at afgøre sagen, den første paa klærkens, den sid-
ste paa ridderens vegne. De to tapre krigere ifører sig
deres af blomster sammensatte rustninger og griber hver
et sværd af roser. Efter en hidsig kamp bliver papegøjen
kastet til jorden. Den rækker nattergalen sit sværd som
tegn paa, at den er overvunden, og indrømmer, at klærken
kender høviskhedens love bedre end ridderen og er langt
mere værdig end han eller nogen anden til at have en
veninde. Da Florance hører disse ord, jamrer og græder
hun højt og paakalder døden. Hun daaner tre gange i træk
og dør den fjerde gang. Fuglene steder hende til jorden,
kaster blomster paa graven og sætter paa den en sten med
følgende indskrift: „Her ligger Florance begravet, hun, der
var ridderens veninde." — Jeg formoder, at det sidste digt
er det ældste af de to franske, og at senere „Hueline
og Eglantine“’s digter, der kendte den latinske form, har
søgt at sammenarbejde begge, maaske efter hukommelsen1
5
4
).
„Phyllis og Flora" er rimeligvis af samme forfatter som
det tidligere (s. 83 f.) omtalte digt „Ganymedes og He-
lena*. Versemaalet er det samme, sprogbehandlingen viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
