Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ridder og kleriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en lignende elegance, og indholdet (ordstrid, begges ridt
til domstolen, retssagen og kendelsen) har en paafaldende
overensstemmelse. Wattenbach, der har udgivet det121),
mener, at digteren har faaet sin uddannelse ved skolen i
Orleans. Højst sandsynligt er det, at vi endnu har et tre-
die digt af samme begavede kleriker. Det har titlen Jup-
piter og Danae“lbb) og viser en overordentlig fortrolighed
med Ovids Metamorphoser, og det en fortrolighed, der
ogsaa maatte forudsættes hos læsere eller tilhørere, thi
uden den bliver digtet uforstaaeligt. Indholdet er følgende:
Det er foraar. Phøbus griber sin lyre for at foredrage
de søde sange, han længe har haft paa lager. Guderne er
samlede som tilhørere; Juppiter troner i deres midte; Mars
og Venus, der mindes deres ømme forhold, giver hinanden
forborgne elskovstegn; Nymfer, Satyrer og Dryader strøm-
mer sammen; Cythereas (o: Venus’) pile flyver til alle
sider; gudinderne holder guderne ømt omslyngede. Phøbus
sætter sig ved Juppiters side paa det ophøjede sæde (in
cathedra) og synger om guders og menneskers elskovs-
eventyr. Da han til sidst fortæller om Venus og Mars, der
ved list blev fangne af Vulcan i den intimeste tete-å-téte,
vaagner Juppiter af en blid slummer, løfter hovedet og
viser tydelige tegn paa munterhed; Mars smiler, som om
det ikke vedkom ham, medens Venus’ aasyn dækkes af
en henrivende rødme. Da sagen ikke lader sig nægte, tager
hun dristig til orde: „Hvis vi har syndet, har vi i hvert
fald nydt den naturlige elskov"; hun gør et skarpt udfald
mod drengekærlighedens hæslige last og lader Phøbus høre,
at den vist ikke er ham ubekendt. Sangens gud er klog
nok til at tie; thi det er en mislig sag at hamle op med
mundrappe damer. Han svarer blot Venus, at skylden for
skaden maa bæres af Mars, og forlader fornærmet sit ka-
teder. Men guderne og gudinderne, der gærne vil høre
mere, stifter fred mellem de stridende; forsoningen besegies
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
