Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Satirer fra det 12. (og 13.) aarhundrede - Skøgerne og spillemændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VAOANTVISERNE
For dem bestandig rede staar.
Hvis min fortælling I forstaar,
Af meningen det fremgaar nemt,
At ridderne har syndet slemt;
Thi spillemændene de krænker,
Og saare lidt paa dem de tænker,
Og uden fodtøj tit de gaar.
Mens skøgen varme pelse faar
Og foret kaabe, foret kappe,
En sølle lod og kaar saa knappe
Har spillemænd i riddersale,
Og selv om de kan dygtigt tale,
Til løn de faar kun gammelt tøj;
Som til en hund man kaster — føj!
Til dem kun lidt af lækre sager.
Men skøgen slidte kjoler vrager,
I klærkens seng hun sover godt,
For hende han betaler flot.
Paa sjælens frelse klærken tænker,
Men ej en gerrig ridder skænker
En tanke sligt; han er fordømt,
Thi han har Herrens bud forsømt.
Sligt finder ej hos klærken sted;
Han gavmild er og lydig med
Mod skøger (vidnesbyrd derom
Hans liv kan være); han er from
Og ofrer paa dem Christi arv;
Han giver glad til deres tarv
Sin tiende med alt sit eje.
I denne sag paa retfærds veje
Man ganske særlig klærken finder.
Er min fortælling sand, da vinder
Han frelsen, da han budet holdt;
Men ridderen sin dom har voldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
