Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN LÆRDE SKOLES REFORM
5
lens Grund, fordi han ganske anderledes har arbejdet med Tingene end den, der
bliver flasket op.
Men man vil maaske endnu komme med den Indvending, at det blev ganske
umuligt at være Lærer for alle disse »umodne« Tvivlere. Og det kan jo ikke
nægtes, at den troende, den tillidsfulde virker mere sympatisk paa de fleste end den
kritiske og kritiserende. Den blindt modtagende er det saa rart bekvemt at
omgaas. Han volder ingen Vanskeligheder. Overfor den kritiske maa man derimod
altid være i Panser og Plade og svært bevæbnet; og hvad værre er, man har
ingen Sikkerhed for, at han tror, at der stikker en Helt i Rustningen. Men er det
rigtigt, at Tvivlen skal være Opdragelsens Grundlag, maa man ikke lade sig
beherske af sin Sympathi, hvor stærk den end er. Og desuden er det jo muligt, at
Usympathien for Tvivleren beror paa en psykologisk Vildfarelse. Og saaledes
forholder det sig netop. Tvivleren er nemlig kun ubehagelig, saa længe man ikke
anerkender hans Ret til at tvivle. Indrømmer man ham derimod frit Slag, bliver
han tam, elskværdig og ofte Ens aller bedste Ven.
Der er da intet .at tabe men uhyre meget at vinde ved denne Omkalfatren af
vor Opdragelse. Og man vil desuden ud-fra det skitserede Synspunkt komme til
at se med større Klarhed paa mange Stridsspørgsmaal angaaende Skolens Ordning
f. Eks. paa Forholdet mellem den højt hellige, uangribelige aristokratiske Dannelse,
hvorom Professor Heiberg taler, og den af ham med sjælden Elskelighed
kritiserede »banausiske« Dannelse; ti ingen af Parterne har Ret. Man kan nemlig ikke
indrette hverken den lavere eller den højere Undervisning i den Forstand
»praktisk«, at de unge Mennesker, naar de forlader Skolen, straks skal være fiks og
færdige til at sidde paa vore Grossereres Kontorstole eller tegne Møbler og
Maskiner paa den tekniske Skole eller maaske sy Støvler og lappe Frakker efter alle
Kunstens Regler. Paa den Maade ender vi i det rene Uføre. Men man har heller
ikke Ret til at indrette en højere Skole-Undervisning saaledes, at den kun kan
passe for et ringe Udvalg blandt vor Ungdom. Og hvorledes skal man (Jesuden
retfærdigt faa dem valgt, som skal have denne fine, eksklusive Dannelse? Er det
maaske Adelens og Godsejernes Sønner, Prof. Heiberg har tænkt paa? Eller
maaske det højere d. v. s. rigeste Borgerskabs? Eller Børn af Digtere, Kunstnere og
Professorer? Eller er det Bøndernes og Arbejdernes Børn, der skal nyde den
sjældne Lykke? Mon det dog ikke var nok saa rimeligt at indrette Skolen
saaledes, at den kan byde enhver noget, og at den byder de dygtigste mest uanset
deres Herkomst og Kaar, og saa overlade til hver Enkelt senere at søge sig den
eksklusive Dannelse, som han eller hun kan leve paa og har Raad til at skaffe sig.
Men den Skole-Dannelse alle unge har Gavn af, er netop Tvivlens Dannelse; ti
den gør dem skikkede til en hvilkensomhelst Livsgærning og ogsaa til at tilegne
sig den mest udsøgte aristokratiske Aandskultur uden noget Hensyn til
Livsstilling eller Erhverv.
Men nu er det begribeligvis ikke ligegyldigt, hvorledes de unges Tvivl er
beskaffen, og hvilke Emner den opøves paa. Det gælder tvertimod om at give den
fast Grund under Fødderne. Det skal da ikke være himmelblaa Spekulationer hen
i Vejret over Emner, der ligger udenfor Menneskenes eller dog udenfor de unges
Erfaringsomraade. Ved den Slags Aands-Gymnastik faar de blot daarlige Maver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
