Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
DEN LÆRDE SKOLES REFORM 136
taber Smagen for Erfarings-Kundskabernes gode, daglige Kost. Nej for at lære at
tvivle, maa de lære at bruge deres Sanser, frem for alt deres Øjne; og de maa
ikke blot lære at iagttage de tilfældige Fænomener, men de skal ogsaa lære at
forsøge sig systematisk frem, at eksperimentere, at bruge deres Forstand og Omtanke,
naar de ser noget, og at anvende et grundigt, objektivt Kriterium overfor deres
Iagttagelser og Ræsonnementer. Og dette skal være bestemmende for den
Betydning, man vil tillægge de forskellige Videnskaber eller Skole-Fag.
II
KRITIK AF DET HERSKENDE SLOLEVÆSEN
A. De sproglig historiske Fag
Vurderer man vor nuværende Studenter-Dannelse ud fra de fremdragne
Synspunkter, kan man kun komme til det Resultat, at den er saare slet.
Frem for alt gælder dette om Undervisningens Metode, men det skyldes ogsaa
det, at mange Fag af ringe pædagogisk Værdi breder sig og stjæler Tiden fra de
aller betydeligste Videnskaber.
Aller værst er det i denne Henseende fat med de klassiske Sprog, som nu
debatteres saa levende i »Tilskueren«. Ti hvad hører man en sagkyndig som Prof.
Gertz erklære: at Undervisningen i sproglig Henseende ikke fører til noget
nævneværdigt Resultat! Og han har jo nok Ret. Eller tror man maaske, at der er i — een —
Procent af hvert Aars Studenter, fraset dem der i Følge deres Studium er nødt
dertil, som.studerer nogen græsk eller latinsk Forfatter i Originalsproget. Og
hvorfor skulde de gøre det? Det vilde jo være en frygtelig Ødselhed, om de
brugte den kostbare Tid til at stave sig frem i Originalsproget — endda med Fare
for, at Udbyttet, den rent sproglige Færdighed fraset, ikke blev blot nogenlunde
nævneværdigt. Nej det kan vi ganske rolig være enige om, at »for Livet« har
vore unge Studenters Færdighed i de gamle Sprog en rent diminutiv Værdi.
Men det var jo muligt, at Skolens Grammatik-Terperi indirekte havde
Betydning ved den Aands-Kultur, man fik derved. Men Herren — og Filologerne —
forlade mig det; jeg tror ikke, at man faar gode Tænder af at tygge paa Sten. At
grammatikalske Øvelser slet ikke skulde have Værdi er neppe rimeligt; men
Grammatiken er dog en altfor »abstrakt« Føde, til at den skal kunne nære en ung
Hjæme. Der er alt for lidt i Grammatiken, der kommer op paa Livet. Den angaar
os ikke; den kan ikke omsættes i gangbar Mønt; den kan ikke indgaa
Forbindelser med vort øvrige Aandsindhold. Den har i det højeste Betydning for Evnen
til at læse Sprogene; — men er nu denne Evne uden synderlig Værdi, falder
dermed en af Grammatikens Skanser.
Skal derfor Kundskaben til den græske og latinske Oldtid spille en væsenlig
Rolle i vor højere Dannelse, saa maa vi anvende Oversættelser og rent sproglig
begrænse os til en Smule Apoteker-Latin. Og Prof. Heiberg har — sikkert meget
mod sin Vilje — givet en særdeles god Grund til ikke at forsømme at benytte
gode Oversættelser. Prof. Heiberg mener nemlig, at vore unge Skole-Herrer
skynder sig lovlig meget, naar de læser Oversættelser af græske og latinske Værker
paa det gode, danske Sprog; men hvor forskrækkeligt maa det da ikke gaa til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
