Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mariane høst
DE PESTSLAGNES FADER
For at gøre efterfølgende digt begribeligt, må jeg nødvendigvis sige nogle ord om
ørkenkarantænen mellem Ægypten og Palæstina, nær den lille landsby El-Arizj. Det
var den mærkelige Mehemed Alis påfund mellem sine to lande vilkårligt at drage en
grænse i det blege sand og bestemme, at de frie beduiner under dødsstraf skulde være
forpligtede ■ til at slå deres telte op og leve nogle dage strængt bevogtede og under
lægetilsyn, ellers blev det dem ikke tilladt at drage fra Ægypten ind i Syrien.
Rejsende på kamel i hine egne ramtes også jeg af den lod.
På rejsens ottende dag fra Kairo kom jeg til den sørgelige, sandede dal, for at blive
der i tolv dage.
Straks kunde jeg ikke fatte, hvordan et øde, vildt strøg uden menneskebolig, omsust
af det gule sand, kunde være undergiven menneskelove, men padisjaens sværd syntes at
blinke på den blå himmel over mine araberanføreres hoveder, ti just som vi kom til
karantænedalen, lod de ufortøvet kamelerne knæle, og i deres mørke ansigter afspejledes
frie menneskers dybe underdanighed for en frygtelig herskers bud.
Fra landsbyen El-Arizj kom lægen. Det var den første landsby, jeg så, selv på afstand,
efter afrejsen fra Kairo og lægen det første menneske, jeg havde truffet. Hr. Steble
sådan hed den læge, var en italiensk emigrant, nylig gift med frøken Malagamba, en i
Orienten berømt skønhed, om hvem Lamartine fortæller med så glødende hengivelse.
Han anstrængte sig straks for at indrette alt så bekvemt som muligt for mig til mit
ophold her under åben himmel. Han gav vor lille rejseskare nogle telte fra
forråds-husene, og som jeg senere erfarede, havde hans hustrus små hænder æltet i sølvhvidt
mel, for at jeg ikke skulde savne evropæisk brød.
Mageligt udstrakt under teltet begyndte jeg at vænne mig til det tungsindige landskab,
som omringede mig.
Et stykke borte gennemskar en lille flod, udtørret omtrent til bunden, sanddalens
sænkning og flød ud i havet; hinsides den stod et gråt bånd af palmeskove, mod nord
Middelhavet som et blåt bælte, der hegnede ørkensandet og bølgernes entonige brus fyldte
den døde ørkenluft.
Højt over havet på en pyramideformet sandhøj blinkede med hvidlig kuppel Sjechs
lille gravtempel — frygteligt, ti dér, i dets mørke skød var de pestdøde jordede og
allerede dets architektur og gullige hvidhed gav det et udseende som en knokkel, der
gnaves af edder.
Til de andre sider lå sandhøje og på dem stod soldatervagtens telte og vogterne selv, der
holdt øje med karantænestationen i spraglede orientalske dragter; midt i dalen lå som et
tårn af sand, hvorfra muezzinen med klar røst forkyndte guds storhed, om morgenen,
om aftenen og ved nattetid.
Alle de billeder vil læseren genkende i den efterfølgende fortælling, og de vil vise sig
for ham i sandt lys, ti han vil se dem gennem mennesketårer. Hvad mig selv angår, da
34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
