Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5io
KRITISK SKITSE
Betty er det Hulspejl, der samler hans Væsens Straaler i et Brændpunkt. Da
det er borte, vandrer de atter hver sin Vej ud i det tomme Rum.
Einar Elkær har Rædsel for det tomme Rum. Den Følelse, der ligger dybest hos
ham, er Ensomhedsfølelsen, og ogsaa derved er han typisk; thi det moderne
Menneske føler sig truet af Ensomheden. Den Kniv, hvormed det sekerer sin Sjæl,
skærer Forbindelsen med Omverdenen over.
Det er en gammel Sandhed, at det er ikke godt for Mennesket at være ene.
Katholikkerne, der i deres Religion viser sig som fine Sjælekendere, have oprettet
Skriftestolen som Trøst for det ensomme Hjærte. Hvad er i det hele taget de
Kristnes Gud andet end den ideale Ven. Han er den, i hvem vi lever og rører os,
det vil sige: vi ere ikke ene. Denne Tro er bristet og med den en af Broerne,
der forbandt de ensomme Mennesker. Ingen fælles Overbevisning kan erstatte det
Sammenknytningsmiddel, der laa i Troen paa en personlig Gud.
I disse Samfund, der knyttes sammen ved en eller anden fælles Ide eller fælles
Interesse, staar Intensiteten i omvendt Forhold til Extensiteten. Af de Millioner,
der vare interesserede i Dreyfussagen, var der højst ti, for hvem det var en
Hjærte-sag. Disse Baand er tynde — saalænge de holder er det godt. Men sætter man
ogsaa sine Overbevisninger til i Tvivl, da er man ene; thi man kan samles i Tro,
men ikke i Tvivl.
Selve Størrelsen af disse Samfund bidrager til Ensomhedsfølelsen. Naar man
en Dag gaar ned ad en befærdet Gade, bliver man opmærksom paa Mængden af
Mennesker. Man siger til sig selv: »Det er Hundreder af Menneskeskæbner, der
gaar her. Du kender dem ikke og de ere dig ligegyldige, som du og din Skæbne er
dem ligegyldig.*
Einar Elkær har følt det, da han paa hver af Brooklynbroens Hundreder af
Piller saa en stor Plet, hvor Folk havde strøget Tændstikker af.
»— Saa mange Mennesker færdes i New-York, blot Tobaksrygere, og alle til
Hobe var de Einar ligegyldige. Han var ikke glad og syntes ikke; han kunde
blive det.«
Det er denne Følelse, der i Obstfelders Skuespil »De røde Draaber« har
mærket Odd, der ude i de store Byer har vandret om »blandt disse sorte
Menneskeflokke«.
Med Socialiseringen vil Ensomhedsfølelsen vokse, og et Verdenssamfund vil
kræve stærke Mennesker, hvis de ikke skal synke under Byrden.
Analysen truer Menneskene langt frygteligere. Den truer med at gøre det umuligt
for Mennesket at komme i Forbindelse med Andre. Analysen betyder Sjælelivets
Spaltning. Ligesom man — jo stærkere Kikkerten bliver — opdager desto flere enkelte
Stjerner i en Stjernetaage, saaledes spalter Sjælelivet sig i stedse flere og finere
Forgreninger, efterhaanden som den psykologiske Iagttagelsesevne bliver skarpere. Ikke
nok med, at man tydeligere ser de Forgreninger, der er, men der danner sig
tillige stedse ny ved Forbindelsen mellem Følelsen og den ny Erkendelse. Disse
mange fine Traade skal knyttes en for en til Traade fra et andet Menneskes
Væsen, før der kan opstaa en inderlig Forbindelse. Det bliver efterhaanden
vanskeligere at knytte en saadan Forbindelse, og det truer med at blive umuligt.
Det moderne, højt kultiverte Menneske er monogam af Natur, og netop paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
