Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5io
KRITISK SKITSE
Der gute Vogel schweigt und spricht:
»Nein Wandrer nein! Dich lock’ ich nicht
Mit dem Getön —
Ein Weibschen lock’ ich von den Hohn —
Was geht’s dich an?
Allein ist mir die Nacht nicht schön.
Was geht’s dich an? Denn du solist gehn
Und nimmer, nimmer stille stehn.
Was stehts du noch?
Was that mein Flötenlied dir an,
Du Wandersmann?«
Der gute Vogel schwieg und sann:
»Was that mein Flötenlied ihm an?
Was steht er noch? —
Der arme, arme Wandersmann!«
I dansk Literatur findes der vel næppe en aabenhjærtigere Tilstaaelse om dette
Savn end Niels Lyhnes Ord, der rummer den tunge bitre Kvintessents af Bogens
Visdom. Der falder som Skæl fra hans Øjne, og han ser, at:
»Det var det store Triste, at en Sjæl er altid ene. Det var en Løgn, hver Tro
paa Sammensmeltningen mellem Sjæl og Sjæl. Ikke den Moder, der tog En paa
sit Skød, ikke en Ven, ikke den Hustru, der hvilede ved Ens Hjærte––«
Denne Ensomhedsfølelse hulker bag »Einar Elkær« som Bassen til de vilde
Fanfarer. Han har »fordærvet sit Hjærte med Tobak og Ensomhed«, siger han,
»to Ting, som en Mand burde kunne taale«. Han véd, at han ikke kan taale
Ensomhed. »Jeg lærer aldrig Ensomhed«. • Og Længselen og Haabløsheden klager i
de Ord, hvormed han skilles fra den ubekendte Dame:
»Maaske ses vi aldrig mere. Det kan godt være jeg har mistet den rette nu —
Lykken. Jeg skal være ensom altid —«
Da han har fundet Lykken og mistet den, er han ikke længere i Stand til at
føre Kampen mod den Opløsning, der truer ham. Hans »centrale
Erkendelses-evne« formaar ikke at sønderdele den Sindssyge, der vil formørke ham. Mørket
og Døden kommer.
»Det Træ, der staar ene paa Marken, visner. Hverken Blade eller Kviste
beskytter det. Saaledes gaar det den Mand, som ingen elsker. Hvorfor skal han leve
længe paa Jorden«. (Hdvamål).
Jeg har forsøgt at skitsere Udviklingen: Analyse—Tvivl—Ensomhed. Klart og
gribende er den fremstillet i denne Bog, i hvilken Zarathustra-FilosofFens Aand
for første Gang har fundet levende Udtryk i dansk Literatur. Her er dette Had
til Illusionerne, der lader Tanken flænge alle Forhæng, indtil den standser foran
de saakaldte Sandheder og erkender dem for sine egne Børn; thi »Sandheden
ligger i Midten — den ligger i Midten som en Kvinde mellem to Mænd. Hun
foretrækker hver anden Gang, og hun føder Bastarder«. Han forkaster derfor Talen
om den ene Sandhed — hver har sin; men det vil i Grunden sige, at Ingen har
nogen. En saadan Erkendelse dræber; thi et lykkeligt Liv kan kun leves i Tro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
