Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STIFBÖRN.
För VARIA af KNUD RASMUSSEN.
T angt oppe mod Nord, hvor
Ha-vet flyder med store Isbjærge, der
aldrig smelte, og Fjældene —
Sommer som Vinter — staa pyntede med
hvide Snehuer, laa en lille, venlig
Dal. Den var som kilet ind mellem
to bratte, nögne Bjærge, og lige uden
for den laa Isfjorden med sine drivende
Eventyrslotte. Med Paalandsvind
aan-dede denne koldt og klamt ind over
Dalen, saa Blomsterne brast af Kulde
og Fuglene flygtede ind over Fjældene;
men var det Fralandsvind — eller dog
helst ganske stille — var der ingen
andre Steder, hvor Solen skinnede saa
varmt og Elvene klukkede saa lystigt
som netop der i Dalen.
Det havde Menneskene ogsaa lagt
Mærke til, og derfor boede der mange
i Dalen. Det var lykkelige og glade
Folk allesammen; thi Havet var rigt
paa Sæler og Fisk, og i Fjældene
vrimlede Harer og Ryper.
Der stod næsten altid Rög ud af
Husenes Skorsten, det var Mad, der
kogtes, det var Kaffe, der varmedes;
og naar Rögen saadan söjlede sig op
af Skorstenene, naar det var Havblik
og Solen gled blank og rund hen over
Fjældtoppene, da kunde der være en
stille Fred en jublende Glæde over
Dalen, der ikke havde sin Mage.
— — Men helt oppe under
Fjæl-det — noget borte fra de andre —
laa et lille Hus; det var meget mindre
end de andre der paa Stedet, og
Skorstenen paa Taget rög ikke saa ofte
som alle de övrige. Det kom sig af
at det var en fattig Enke med sin
stakkels, vanskabte Datter som boede
der. Den lille Pige — ja voksen var
hun nok egentlig, men lille og spinkel
som et Barn — var födt med en stor,
fæl Pukkel, og derfor kunde hun aldrig
blive som andre Mennesker. Det fölte
hun og hun græd ofte derover. Slet
ikke fordi Folk var onde imod hende;
— tværtimod! — alle var saa gode
og kærlige. Hun fölte det paa en
anden Maade. Naar alle de andre
Piger drog til Fjælds i store Skarer
for at plukke Bær, maatte hun altid
blive hjemme; man kunde da se hende
vandre om i Dalen — ganske alene —
med Øjnene löbende over de Fjælde,
hun aldrig kunde naa over; og kom
man hende ganske nær en saadan Dag,
saa man ogsaa, at hun havde store
Taarer i Øjnene.
Hun kunde heller ikke Hense en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
