Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Bog. Ruin - IV. Et svindende Lysglimt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kapitel IV.
Et svindende Lysglimt.
Mr. Tulliver havde for det meste efter sit Fald
fra Hesten, selv mellem Anfaldene af den krampagtige
Stivhed, der vendte tilbage med visse Mellemrum, hen-
ligget i en saadan Sløvhedstilstand, at han ikke lagde
synderlig Vægt paa, hvem der gik ud og ind i Værelset.
Han havde ligget saa stille med lukkede Øine hele
«denne Morgen, at Maggie sagde til sin Tante, at hun
ikke maatte vente, at han skulde lægge Mærke til dem.
De traadte stille ind, og Mrs. Moss tog Plads
ved Sengens Hovedgjærde, mens Maggie sad paa sin
vanlige Plads paa Sengen og lagde sin Haand paa
Faderens, uden at dette voldte nogen Forandring i
hans Ansigt.
Mr. Glegg og Tom var ligeledes traadt ind med
sagte Trin) og var beskjæftiget med at lede frem
Nøglen til det store Egeskab fra det store Nøgle-
knippe, som Tom havde taget ud af Faderens
Pult. De var saa heldige at faa aabnet Kisten,
som stod ligeoverfor Fodenden af Mr. "Tullivers
Seng, og stillede Laaget aabent ved Te af Jern-
stangen uden synderlig Støi.
»Der staar en Blikæske,< hviskede Mr. Glegg,
»han har vistnok lagt et saa lidet Papir som et Bevis
iden Mag den frem, Fom, jeg vil bare kaste et
Øie paa disse Skjøder — det er vel Papirerne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
