Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Bog - III. Den vippende Vegtskaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(pe
Maggie, hvis vi maa skilles, saa lad os prøve at glemme
det en eneste halv Time — lad os tale sammen en Stund —
sidste Gang.<
Han tog hendes Haand, og Maggie følte ingen Grund
til at trække den tilbage. Hans Rolighed gjorde hende desto
sikrere paa, at hun havde saaret ham dybt, og hun øn-
skede at vise ham, hvor ugjerne hun havde gjort det.
De gik sammen i Taushed, Haand i Haand.
»Lad os sætte os ned i Sænkningen,< sagde Filip,
»hvor vi stod forrige Gang. Se, hvor Nyperoserne har
bestrøet Marken og spredt sine ovale Blade overalt.<
De satte sig ved Rødderne af den ludende Ask.
»Jeg har begyndt mit Billede af Dem mellem de
skotske Graner, Maggie,« sagde Filip, »saa De maa lade
mig studere Deres Ansigt lidt nærmere, mens De er her, —
siden jeg ikke faar se det igjen. Vær saa venlig at vende
Hovedet denne Vei.
Han udtalte dette i en bedende Tone, og det vilde
have været ymeget vanskeligt for Maggie at sige nei. Det
fulde, lyse Ansigt med den straalende sorte Haarkrone saa”
ned paa dette blege og lette Ansigt, som var vendt op mod
hende, — lig en Guddom, der er glad ved at tilbedes.
»Skal jeg sidde for mit andet Portræt,< sagde hun
smilende. »Blir det større end det første.<
»O ja, meget større! Det er Oliemaleri. De vil
komme til at se ud som en høi Skovnymfe, mørk og
stærk og ædel, netop sprungen frem af en af Granerne,
mens Stammerne kaster sine Aftenskygger paa Græsset.<
»Det ser ud, som De tænker mere paa at male end
paa noget andet nu, Filip?< |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
