Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - III. Fortrolige Øieblikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Og Stephen har en storartet Stemme — ikke sandt >?»
»Aa, — vi er vel ingen af os istand til at dømme
om det,< sagde Maggie leende, idet hun satte sig og
kastede sit lange Haar bagover.
»Du er neppe upartisk, og jeg synes ethvert Positiv
er vakkert.<
»Men sig mig, hvad Du synes om ham nu. Sig
mig alt, godt og ondt !<
»Aa, jeg synes Du skulde ydmyge ham lidt. En
’Tilbeder burde aldrig føre sig saa ugeneret og selv-
bevidst. Han burde skjælve lidt mere.
»Tøv, Maggie! Som om nogen kunde skjælve for
mig! Du synes han er for selvgod — jeg forstaar det.
Men Du synes ikke daarlig om ham. Gjør Du vel?<
»Synes daarlig om ham! Nei, er jeg kanske saa
vandt til at se slige hyggelige Folk, at jeg skulde være
saa vanskelig at behage? Desuden, hvorledes skulde jeg
kunde synes daarlig om En, som har lovet at gjøre Dig lykke-
lig, du kjære Væsen!« Maggie knipsede Lucys Smilehuller.
>Vi skal faa mere Musik imorgen Eftermiddag,< sagde
Lucy og saa” lykkelig ud allerede, »for Stephen vil bringe
Filip Wakem med sig.<
»O Lucy, jeg kan ikke møde ham,< sagde Maggie
og blev bleg. —Idetmindste kunde jeg ikke mødes med
ham uden Toms Tilladelse.<
»Er Tom saadan en Tyran da?< sagde Lucy over-
rasket. »Saa vil jeg tage Ansvaret paa mig og sige ham,
det var min Feil.«
»Men kjære Dig,« sagde Maggie stammende, »jeg
lovede Tom meget høitidelig — før min Faders Død —
jeg lovede ham, at jeg ikke skulde tale med Filip uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
