Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - III. Fortrolige Øieblikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 176 —
hans Vidende og Tilladelse. Og jeg har en stor Skræk
for at komme ind paa den Sag igjen med Tom — forat
blive uenig med: ham igjen.
»Men jeg har aldrig hørt noget saa underligt og
urimeligt. Hvad Ondt kan den stakkels Filip have gjort.
Kan jeg tale til Tom om det?<
»O mei, kjære Dig, gjør ikke det,« sagde Maggie,
»Jeg skal gaa til ham selv imorgen og fortælle ham, at
Du ønsker at Filip skal komme. Jeg har før tænkt at
- bede ham løse mig fra mit Løfte, men jeg har ikke havt
Mod dertil.<
De var begge tause nogle Øieblikke, saa sagde Lucy:
»Maggie, Du har Hemmeligheder for mig — jeg
har ingen for Dig.<
Maggie saa” tankefuld bort paa Lucy. Saa vendte
hun sig til hende igjen og sagde:
»Jeg vilde gjerne fortælle Dig om Filip, men Lucy,
Du maa ikke forraade det for nogen, at Du ved det —
mindst af alle til Filip selv eller til Mr. Stephen Guest. <
Fortællingen varede længe, thi Maggie havde aldrig
før kjendt den Lettelse saaledes at udøse sit Hjerte;
hun havde aldrig før fortalt Lucy noget om sit indre
Liv; og det søde Ansigt bøiede sig mod hende med
varm Interesse, og den lille Haand trykkede hendes og
opmuntrede hende til at tale. Kun paa to Punkter var
hun kortfattet. Hun forraadte ikke fuldstændig, hvad der
i hendes Tanker stod som Toms største Fornærmelse —
hans Haansord mod Filip. —Vred som Mindet altid
gjorde hende, kunde hun ikke udholde, at nogen anden
skulde kjende det hele, baade for Toms Skyld og for
Filips. Og hun kunde ikke udholde at fortælle Lucy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
