Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - IX. Menneskekjærlighed i fuld Pynt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 253 —
» Jeg har været Lærerinde ved en Skole, og jeg skal
meget snart overtage en Post af samme Slags. <
»Saa? Jeg haabede De vilde blive blandt Deres
Venner, som alle bor heromkring, antager jeg.<
»Jo, jeg maa reise,< sagde Maggie alvorlig og
saa” paa Dr. Kenn med et Udtryk af Tillidsfuldhed, som
om hun havde fortalt ham sin Historie i disse tre Ord.
Det var et af disse Øieblikke af uvilkaarlig Selv-
aabenbaring, som stundom foregaar endog mellem Per-
soner, som mødes ganske i Forbigaaende — paa en Mils
Reise kanske, eller medens de hviler ved Veikanten.
Den optræder altid denne Mulighed af et Ord eller et
Blik fra en Fremmed, som holder ilive Følelsen af men-
neskeligt Broderskab.
Dr. Kenns Øie og Øre merkede paa alle Tegn, at
dette Maggies korte Øieblik af tillidsfuld Fortrolighed .var
fyldt med dyb Mening.
»Jeg forstaar,* sagde han, »De føler det som en
Pligt at reise. Men det vil ikke hindre os fra at mødes
igjen, haaber jeg. Det vil ikke hindre mig fra at lære
Dem bedre at kjende, hvis jeg kan være Dem til nogen
Tjeneste. <
Han rakte sin Haand ud og trykkede hendes venlig
før han vendte sig bort. »Hun gjemmer paa en eller
anden Hjerteve,< tænkte han. »Stakkels Barn, hun ser
ud, som hun skulde .vise sig at være en af disse
» Sjæle med Anlæg at styre saa høit, å
Af Lidelser bøi’de saa dybt!<
Der er noget forunderlig ærligt i disse deilige Øine.<
Det kan synes underligt, at Maggie, blandt hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
