Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XI. Paa Veien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skulde bryde alle disse feilagtige Baand, som blev knyt-
tede i Blindhed, og beslutte at gifte os med hverandre.<
»Jeg vilde hellere dø end falde i den Fristelse, <
sagde Maggie med dyb, langsom Tydelighed, — al den
Aandens Kraft, hun havde samlet i smertefulde Aar, kom
hende tilhjælp i denne yderste Nød. Hun trak sin Arm
fra hans, mens hun talte.
»Sig mig da, at De ikke bryder Dem om mig,
sagde han næsten voldsomt. »Sig mig, at De elsker en
anden mere.
Det slog ned i Maggie, at her var en Maade at |
befri sig for al udvortes Kamp — at sige Stephen, at hendes
hele Hjerte tilhørte Filip. Men Læberne vilde ikke ud-
tale det, og hun taug. |
» Hvis Du holder af mig, Elskede,< sagde Stephen
blidt, idet han tog hendes Haand og lagde den i sin
Arm igjen, »saa er det bedre — det er rigtigst, at vi
gifter os med hverandre. Vi kan ikke for den Smerte,
det vil volde. Det er kommen over os, uden at vi har
søgt det; — det er naturligt — det har grebet fat i mig
til Trods for alle de Anstrængelser, jeg har gjort for at
modstaa det. Gud véd, jeg har forsøgt at være tro mod
det tause Løfte — og jeg har kun gjort det værre —
det havde været bedre, om jeg havde givet efter straks.<
Maggie taug. Hvis det ikke var Uret — hvis hun
blot engang blev overbevidst om det, og hun ikke læn-
gere behøvede at brydes og kjæmpe mod denne Strøm,
der var sagterindende og dog stærk som en Elv om
Sommeren!
»Sig ja, Elskede,* sagde Stephen og bøiede sig for
at se hende bønfaldende ind i Ansigtet. Hvad vilde vi
Eliot. B. I. 2. D. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
