Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIII. Dreven afsted af Strømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baaden blev med stor Raskhed spredt ud agterud til et
Leie for Maggie. Men at gaa frem og tilbage paa
Dækket, lænet til Stephen — var den første Forandring,
hun trængte. Saa kom Trang til Føde og derpaa rolig Hvile
paa Puderne sammen med Følelsen af, at der ikke kunde
tages nogen ny Beslutning den Dag. Alt andet maatte
opsættes til næste Dag. Stephen sad ved Siden af hende
og holdt hendes Haand i sin. De kunde blot tale hvi-
skende til hinanden og kun en Gang imellem se paa
hinanden; thi det vilde tage en god Stund, inden Nys-
gjerrigheden hos de fem Mænd ombord blev dæmpet, og
disse vakre, unge Fremmede kun blev Gjenstand for en
passende Grad af modereret Interesse. Men Stephen var
straalende lykkelig, al anden Tanke og Bekymring var
jaget paa Flugt ved Visheden om, at Maggie maatte blive
hans. Det afgjørende Skridt var gjort. Han havde været
plaget af Samvittighedsnag, han havde kjæmpet haardt
mod den stærke Tilbøielighed, han havde betænkt sig,
men nu var det umuligt at angre. I afbrudte Sætninger
tilhviskede han hende sin Lykke — sin Beundring —
sin Ømhed — sin Tro paa, at deres fremtidige Liv
maatte blive et Eden — at hendes Nærværelse vilde
gjøre hver ny Dag til en Festdag at det at tilfreds-
stille hendes mindste Ønske vilde være ham kjærere end
alt andet — at alt var let for hendes Skyld, uden det
at skilles fra hende. > Men nu vilde /de aldrig skilles.
Han vilde tilhøre hende for bestandig — og alt, hvad
der var hans, var hendes — havde ingen Værdi for ham,
uden forsaavidt som det tilhørte hende. Saadanne Ord,
udtalte i lave afbrudte Sætninger af den Stemme, der har
vakt den første unge Kjærlighed, har kun svag Ind-
Eliot. B.L 2.D, 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
