Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIII. Dreven afsted af Strømmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 306 —
flydelse paa det erfarne Sind og paa passende Afstand
fra dem. Men for den stakkels Maggie var de meget
nær, de var som Nektar, der holdes til de tørstige Læber;
der var, der maatte altsaa være et Liv for dødelige her
paa Jorden, som ikke var haardt og koldt, i hvilket
Kjærligheden ikke længere var Selvopofrelse. Stephens
lidenskabelige Ord stillede saadant Liv klarere frem for
hende, end det nogensinde havde staaet før: og dette
Syn udelukkede for Øieblikket al anden Virkelighed —
alt undtagen Solstraalerne, der paa ny brød frem og
spillede paa Vandet, da Aftenen nærmede sig og for-
enede sig med Straalerne fra det indre Syn af glade
Løfter om fremtidig Lykke — alt undtagen den Haand,
der trykkede hendes, den Stemme, som talte til hende,
og de Øine, som betragtede hende med alvorsfuld, usige-
lig Kjærlighed.
Der blev alligevel ikke noget Regnveir. —Skyerne
spredtes igjen og dannede de store purpurfarvede Volde
og lange purpurfarvede Øer i hint Vidunderland, som
aabenbarer sig for os, naar Solen gaar ned — det Land,
som Aftenstjernen vaager over.
Maggie skulde sove om Natten paa Dækket; det
var bedre end at gaa ned. Hun blev dækket med de
varmeste Tæpper, som Skibet kunde skaffe. Det var
endnu tidlig, da Dagens Anstrengelse, nødte hende til at
længes efter fuldstændig Hvile, idet hun betragtede den
svage, hendøende Rødme i Vest, hvor den gyldne Lampe
steg klarere og klarere frem. Saa saa hun op paa
Stephen, som endnu sad hos hende med Armen lænet
mod Skibets Side.
Bag alle de herlige Syner, der i disse sidste Timer
RK
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>