Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Den store Fristelse - XIV. Opvaagnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skummelt; han gik langsomt bort fra Døren, satte sig
hos hende og greb hendes Haand.
Hendes Hjerte bankede som en forskræmt Fugls,
men denne ligefremme Modstand hjalp hende. Hun
følte, at hendes Beslutning blev fastere.
» Husk, hvad De følte for nogle Uger siden,< be-
gyndte hun med indtrængende Alvor — »husk, hvad vi
begge følte — at vi begge har lovet os bort til andre
og maa undertrykke al Tilbøielighed til at unddrage os
denne Forpligtelse. — Vi har begge svigtet vor Beslutning,
men Uretten forbliver den samme. <
» Nei, den forbliver ikke den samme, < sagde Stephen.
»Vi har bevist, at det var umuligt at holde fast ved
vort Forsæt. Vi har bevist, at den Følelse, som drager
os til hinanden, er altfor stærk til at overvindes: at
Naturens Lov er mægtigere end enhver anden, — vi
kan ikke hjælpe for, hvad den kommer i Modstrid med. <
»Det er ikke saa, Stephen — jeg er aldeles viss
paa, at det er urigtigt. Jeg har atter og atter prøvet
paa at tænke saaledes; men jeg indser, at hvis vi hyl-
dede den Opfatning, vilde det være Skalkeskjul for alskens
Forræderi og Grusomhed — vi kunde forsvare at bryde
de helligste Baand, som kan knyttes paa Jorden. Hvis
Fortiden ikke er bindende for os, hvor ligger saa Pligten>
Vi vilde da ikke have anden Lov end Øieblikkets Til-
bøielighed.<
»Men der gives Baand, som ikke kan fastholdes,
blot fordi man vil det,< sagde Stephen, som reiste sig og
gik frem og tilbage. »Hvad er udvortes Trofasthed?
Vilde de have takket os for noget saa hult som Stand-
haftighed uden Kjærlighed ?<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
