Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 FØRSTE KAPITEL.
Pilot) med megen Omhu ledede Udrustningen af denne den første
engelske Ekspedition mod Nordost.
Endnu mere sandsynligt er det, at Olaus Magnus’ føromtalte
Kart over Skandinavien har været kjendt i England før 1553.
Det er Udtrykket for en alt dengang i Norden grundfæstet An
skuelse, der i Modsætning til de sydeuropæiske Kosmografers
Karter antog Tilværelsen af en aaben Forbindelse tilsøs mellem
Chinas Hav og Atlanterhavet, og som endog bragte Gustaf
Vasa til at forsøge paa at faa en Nordostreise istand. Denne
kom desværre ikke til at blive udført, og alt, hvad vi ved om
Sagen, findes i et Brev til Kurfyrst August af Sachsen fra Fransk
manden Hubert Languet, som besøgte Sverige i 1554. I dette
Brev, som er dateret den 1 April 1576, siger Languet: »Da jeg
for to og tyve Aar siden var i Sverige, talede Kong Gustaf ofte
med mig om denne Søvei. Tilsidst opfordrede han mig til at
foretage en saadan Søreise og lovede at udruste to Fartøier med
alt, hvad der behøvedes for en saa lang Seilads, og at besætte
dem med de dygtigste .Sømænd, der i et og alt skulde rette sig
efter mine Befalinger. Men da svarede jeg, at jeg foretrak Rei
ser i beboede Egne fremfor at søge nye Übygder. « x) Havde
Gustaf Vasa fundet en Mand, der havde været istand til at ud
føre hans storartede Planer, kunde det saaledes have hændt, at
Sverige havde gjort England den Ære stridig at have aabnet den
lange Række af Nordostreiser. 2)
x) Huberti Langueti Epistolae Secretae, Halae 1699, I. 171. Jfr. ogsaa
en Opsats af A. G. Ahlquist i Ny Illustrerad Tidning for 1875 S. 270.
2) Den første, der opfordrede til Opdaglseesreiser i Polaregnene, var dog
en Engelskmand, Robert Thorne, som længe havde boet i Sevilla. Da alle
andre Lande var bleven opdagede af Spanioler og Portugisere, anmodede han i
Aaret 1527 Kong Henrik VIII om at tåge fat paa Opdagelser i Norden. Efterat
være kommen til Polen (tilstrækkelig langt mod Nord) kunde man vende sig
mod Øst. Man vilde da først komme forbi Tartarernes Land, derfra til China,
saa til Malakka, Ostindien og det Gode Haabs Forbjerg og paa den Maade om-
seile «hele Verden». Man kunde ogsaa vende sig vestover, seile langs Bagsiden
af New Foundland og vende tilbage gjennem Magellansstrædet (Richard Hak-
LUYT, The principael Navigations, Voiages and Discoveries of the English nation
&c, London 1589 s. 250). To Aar iforveien omtaler Paulus JOVIUS efter Med-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
