Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ISTOMAS REISEKERETNLNG.
53
istand til at undkomme. Efterat være kommen forbi denne Hellige
Ncese naaede de en Fjeldpynt, som de maatte omseile. Her laa de
for Modvind i nogle Dage, indtil Skipperen sagde: »Denne Klippe,
som I ser, kaldes Semes, og vi vil ikke saa let komme forbi den,
hvis den ikke forsones med en eller anden Gave.« Istoma sagde,
at han havde bebreidet Skipperen hans uforstandige Overtro, hvorefter
den tilretteviste Skipper ikke sagde noget videre. De blev derefter lig
gende over den fjerde Dag paa dette Sted for det oprørte Havs Skyld;
men derpaa lagde Stormen sig, og de lettede Anker. Da nu Reisen
fortsattes med god Vind, sagde Skipperen: »I lo mig ud for min
Opfordring til at forsone Semes-Klippen og ansaa det for en under
lig Overtro; men det vilde ganske vist have været umuligt at komme
forbi den, dersom jeg ikke om Natten i al Hemmelighed var gaaet
op paa Klippen og havde ofret. « Paa Spørgsmaalet om, hvad han
havde ofret, svarede Skipperen: »Havremel blandet med Smør har
jeg strøet paa den fremspringende Klippe, som vi saa.« Under Sei
ladsen videre fremover kom de til en anden stor Odde, som kaldtes
Motka og sandsynligvis var en Halvø. Paa Enden af den fandtes
et Kastel, Barthus, hvilket betyder Vagthus; thi her holder Norges
Konge Vagt for at forsvare sine Grændser. Tolken sagde, at dette
Næs var saa langt, at det neppe nok kunde omseiles paa otte Dage,
hvorfor de for ikke paa denne Maade at blive opholdte med stort
Besvær bar sine Baade og Sager paa Skuldrene en halv Mils Vei
overland. De seilede derefter videre langs Dikilappernes eller de
vilde Lappers Land til et Sted, som kaldes Dront (Throndhjem), og
som ligger 200 Mile nordenfor Dvina 1). Og, de sagde, at Fyrsten
af Moskwa pleiede at kræve Skat lige dette Sted.«
Beretningen har Interesse derved, at den giver os et Begreb
om den Maade, paa hvilken man for 400 Aar siden færdedes
langs Nordkysten af Norge. Den har muligens endog havt
umiddelbar Indflydelse paa Udsendelsen af Sir Hugh Willoughbys
Ekspedition, da den i Venedig 1550 trykte Udgave af Herber
steins Værk temmelig snart kunde have naaet til Venetianeren
Cabot, som dengang i Egenskab af Englands Stor-Lods (Grand
*) Istedetfor »nordenfor« burde der sandsynligvis staa «bortenfor» Dvina.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
