Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NIENDE KAPITEL.
404
mellem + 1,5° og. -j- I,B°. Uagtet saaledes baade Luft og
Vand havde en Temperatur noget over Frysepunktet, ’saaes Is
at danne sig paa den rolige, speilbtenke Havflade. Denne Is
bestod dels af Isnaale, dels af en tynd Ishinde. Jeg har tidligere
flere Gange iagttaget en lignende Fremtoning i de arktiske Have,
d. v. s. seet Is danne sig ved en Lufttemperatur over o°. I dette
Tilfælde, da ogsaa det øvre Vandlag var over o°, er Isdannelsen
et Slags Rimfrostfænomen, beroende paa Varmeudstraaling maa
ske baade opover mod Luften og nedover mod det under o*
afkjølede Vandlag paa Bunden.
Hele denne Dag fortsatte vi vor Reise østover i smult isfrit
Hav. Ligesaa den i September med svag sydlig Vind og en
Lufttemperatur i Skyggen ved Middagstid af -f 5,6°. Nat til
2 September blev Vinden nordlig og Luftvarmen sank til — i°.
Land saa vi lidet til, skjønt vi fremdeles ikke var langt fra Kysten.
Nærmest indtil denne var der en bred, isfri eller næsten isfri
Rende; men længere ude i Havet tog Isen fat. Natten efter kom
der et Snefald, saa at hele Dækket og Bjørneøerne, som vi
naaede den 3 September, blev snedækte.
Hidindtil havde vi paa hele vor Seilads langs Kysten neppe
nok mødt andre Drivisflader end saadanne, som dannedes af for
tærede, paa flere Steder næsten til Isrøre forvandlede, flade,
tynde og skjøre Isstykker uden Isfod og ofte smudsige paa Over
fladen. Ingen Isbjerge havde vist sig og heller ingen større Bræ
blokke, saadanne som de, der ved Spitsbergen træder istedetfor
de grønlandske Isbjerge. Østenfor Swjatoinos begyndte imidlertid
Isen at blive sværere og at faa samme Udseende som Isen nor
denfor Spitsbergen. Den var her tillige mindre smudsig og hvi
lede paa en håard, dybt under Våndet fremstikkende, for Seileren
farlig Isfod.
Man kan inddele Polarhavets Is i følgende Slags:
1. Isbjerge. De virkelige Isbjerge har en Høide over Hav
fladen af op til 100 Meter. De strander ofte paa en Dybde af
200 til 300 Meter og har saaledes undertiden et Tværsnit af ind
til 400 Meter, maaske 500 Meter. Arealet kan gaa op til flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
