Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE SLAGS HAVIS. 405
Kvadratkilometer. Saadanne uhyre Isblokke kommer i det nord
lige Polarhav kun fra Grønlands og efter Payers Opgave fra
Frantz Josefs Landets Isbræer, men ikke, som nogle Forfattere
(Geikie, Brown o. fl.) synes at antage og ved urigtige schema
tiske Tegninger nærmere har villet belyse, fra Bræer, som skyder
ud i det aabne Hav og der slutter med en tværbrat, jævnt
afskaaren Kant, men fra meget ujævne, længe førend de naar
Havet, søndersplittede Isbræer, som altid munder ud i Bunden
af dybe Fjorde. Det var at ønske, at de, som skriver om
Isbjergenes Dannelse, vilde lægge Mærke til det Faktum, at
Isbjerge kun dannes, hvor der er en heftig Bevægelse i Ismassen,
hvilket igjen i en forholdsvis kort Tid foraarsager den dybe
•Isfjords Udgravning. Det største Isbjerg, der, saavidt jeg ved,
er bleven maalt i den mellem Spitsbergen og Wrangels Land
liggende Del af Polarhavet, er et, som Barents saa ved Kap
Nassau den y August 1596. Det var 16 Favne høit og var
strandet paa 36 Favnes Dybde. I Sydishavet skal der forekomme
Isbjerge i stor Mængde og af uhyre Størrelse. Antager man, at
de har samme Oprindelsesmaade som Isbjergene ved Grønland,
«r det sandsynligt, at et udstrakt, af dybe Fjorde indskaaret Fast
land findes omkring Sydpolen.
2. Bræ-Isblokke. Disse, som vistnok ofte har faaet Navn
af Isbjerge, adskiller sig fra de virkelige Isbjerge ikke alene ved
Størrelsen, men ogsaa ved Tilblivelsesmaaden. De har sjeldent
et Gjennemsnit af mere end 30—40 Meter, og naar kun und
tagelsesvis mere end 10 Meter op over Vandfladen. De opstaar
ved »Kalvning« af Isbræer, som med en ret, jævnhøi og tværbrat
Brem skyder ud i Havet. Saadanne Isbræer findes der en Mængde
af paa Kysterne af Spitsbergen, og de er der af samme Høide
som lignende, jævnt afskaarne Isbræer paa Grønland. Efter Ud
sagn af Dansken Petersen, saavel Kanes Ledsager paa hans
Reise 1853—55 som Torells 1861, skal Isbræerne f. Eks. i Hin
lopen Strait paa Spitsbergen med Hensyn til Størrelse og Kan
tens Høide over Havfladen fuldkommen kunne staa ved Siden af
den mægtige, meget omskrevne Humboldt-Gletscher paa Grønland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
