Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE SLAGS HAVIS. 407
og Novaja Semljas Kyster, men synes at mangle eller at være
overmaade sjeldne langs Nordkysten af Asia mellem Jugor Schar
og Wrangels Land. Østenfor dette forekommer de igjen, men
er ikke meget talrige. Dette synes at vise, at det vestsibiriske
Ishav ikke omgives af noget Glacialland. Bræisen er ialminde
lighed blaa af Farve. Ved Smeltning giver den rent saltfrit
Drikkevand. Undertiden indeholder den dog Spor af Salt, hvil
ket kommer af Havrokket, som Stormene fører høit op over
Isbræernes Flade.
3. Isstykker fra den om Vinteren ved Hav- eller Elvebred
der dannede Isflod. Denne skyder undertiden 5 til 6 Meter ud
over Vandfladen. De bestaar ialmindelighed af smudsig, jord
blandet Is.
4. Flodis, jævne forholdsvis smaa Isfelter, som, naar de
kommer ud i Havet, allerede er saavidt fortærede, at de snart
smelter og forsvinder.
5. Fangernes Bai-Is, hvorved forstaaes jævne Isflader, som
har dannet sig i Fjorde og Bugter ved Kysterne, og som der
har været udsatte for en forholdsvis tidlig Sommervarme. Bai-
Isen smelter derfor rent bort om Sommeren, og den pleier ikke
at være meget sammenstuvet. Naar al Sneen er smeltet bort af
den, ser man kun lidet til denne Is over Vandfladen, da den har
samme Farve som Våndet; men undervands kan der ligge bety
delige, haarde usmeltede Dele igjen af den. Dette har givet Fan
gerne* Anledning til den med Iver forsvarede Paastand, at Isen
om Høsten tilsidst skal forsvinde ved at synke. Næsten al den
Is, vi havde mødt i Løbet af Reisen, hørte til denne Gruppe.
6. Havis eller svær Is, der ofte viser Spor af at have
været stærkt sammenskruet, men som ikke har været udsat for
tidlig Sommervarme. Fangerne kalder den »Havis«, idet de der
ved, som jeg antager, vil betegne, at den er bleven dannet i Ha
vet høiere op mod Nord. At den kommer drivende nordenfra,
har vistnok sin Rigtighed, men at den skulde være bleven dannet
langt fra Land i det aabne Hav paa stor Dybde, er vel usikkert
nok, da den saaledes dannede Is neppe bliver synderlig mægtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
