Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 NIENDE KAPITEL.
Ogsaa paa Spitsbergen finder man paa et Par Steder Miniatur
billeder af de grønlandske Isstrømme, f. Exs. den Isbræ, som har
fyldt Nordhavnen i Belsound, en anden Isbræ, der har fyldt en
gammel hollandsk Hvalfangerhavn mellem Recherche Bai og van
Keulen Bai, en Isbræ paa Nordsiden af Wahlenberg Bai og
maaske ved den paa mit Kart til Reisen i 1872 som en Bugt
paa Nordostlandets Østkyst udprikkede Del af Indlandsisen.
Muligt er det ogsaa, at mindre Isbjerge kan skydes ud fra det’
sidst angivne Sted og derfra drive u
9
i Havet ved Spitsbergens
Østkyst.
Bræis viser stor Tilbøielighed til uden synlig Aarsag at gaa
istykker i mindre Dele. Den er fuld af Blærer, som indeholder
sammenpresset Luft, der, naar Isen smelter, sprænger sit fortyn
dede Hyster med en knitrende Lyd, som ligner Lyden af en
elektrisk Gnist. Den forholder sig saaledes i denne Henseende
som endel Stensalt-Arter (Knistersalt), der opløser sig i Vand
med smaa Eksplosioner. Barents fortæller, at han den fg Au
gust 1596 havde fortøiet sit Skib ved en Isblok, der stod paa
Grund ved Novaja Semljas Nordkyst. Pludselig og uden nogen
mærkbar Grund sprang Isblokken i hundreder af mindre Stykker
med et forferdelig Brag og til stor Forskrækkelse for alle Mand.
Lignende Tilfælde har jeg selv i mindre Maalestok været Vidne
til. Aarsagen hertil synes mig at være denne: Isblokken har i
Bræen været udsat for et meget stærkt Tryk, som ophørte, da
den faldt ud i Havet. Som oftest fordeler nu Trykket sig uden
nogen Søndersprængning, men af og til hæhder det, at Isblok
kens indre, stærkt sammenpressede Dele, uagtet Trykket er op
hørt, ikke kan udvide sig frit som en Følge af det sammenhæn
gende Isdække, af hvilket de fremdeles er omgivne. Derved maa
der opstaa en stærk indre Spænding i hele Ismassen, og denne
bliver tilsidst Aarsag til, at den springer i tusende Stykker. Man
har her saaledes en Bolognesertaare, men en, hvis Gjennem
snit kan være indtil 50 Meter, og som ikke bestaar af Glas,,
men af Is.
Bræis -Blokke forekommer i Mængdevis ved Spitsbergens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
