Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 ELLEVTE KAPITEL.
og Sladder skulde faa Mad og »Ram«. Med megen Iver fortalte
de nu, at der skulde komme Breve med en anden Hundeslæde,
der kunde ventes om nogle Timer. Dette var for os en over
maade stor Nyhed, hvis Betydning den, som i maanedsvis
har tørstet efter Beretninger fra sine egne, Fædreland og Hjem
mets Verden, neppe nok er istand til at fatte. Ivrige efter at
faa Besked, om vi virkelig kunde vente Post fra Europa, spurgte
vi dem, hvor stor Pakken var. »Meget stor« var Svaret, og der
efter blev naturligvis »Rammen« udmaalt. Da imidlertid Brevet
endelig kom, viste det sig kun at være en yderlig kortfattet Bil
let fra en af de russiske Embedsmænd i Kolyma med Underret
ning om, at vore Breve var komne ham ihænde den * og
straks skulde blive afsendte med Ekspres til Jakutsk. Derfrå
sendtes de videre med Posten, kom til Irkutsk den |f Mai og
til Sverige den 2 August. *
Høsten og Vinteren over var naturligvis Solens Skin ikks
stærkt og vedholdende nok til at kunne virke skadeligt paa
Øinene; men i Februar begyndte Lyset af Sneskyer og Fonner
at blive besværligt nok. Den 22 Februar blev derfor Snebriller
uddelte til alle Mand, en som tidligere nævnt uundgaaelig For
sigtighedsregel paa arktiske Reiser. Endog af Tschuktscherne
blev mange lidt senere paa Aaret rammede af Sneblindhed og
meget ivrige efter at faa blaafarvede Briller af os. Johnsen paa
stod endog, at en af*de Harer, han skjød, aabenbart var sneblind.
Den 22 Februar brød der om Aftenen en Storm løs med Sne
fok og en Kulde af — 360 C. At være ude i et saadant Veir
er ikke godt, ikke engang for en Tschuktscherhund. Herpaa fik
vi Bekræftelse Dagen efter, da en vildfarende Tschuktscher kom
ombord, bærende en aldeles stivfrossen Hund efter Bagbenene
ligesom en død Hare. Han havdé med sin Hund faret vild paa
Isen og havde uden at fortære noget ligget Natten over i en
Snedrive. Husbonden havde seiv ikke lidt nogen Skade, han var
alene suiten, men Hunden viste neppe Tegn til Liv. Begge blev
naturligvis paa Vega pleiede med megen Omhu og Medlidenhed.
De blev førte ned paa Mellemdækket, hvor ellers hverken Tschukt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
