Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDFLUGT TIL TSCHUKTSCHER-HALVØENS INDRE.
33
\
lagttagelser helt ind til Bunden af Bugten, som efter Jettugins
.Beskrivelse skulde ligge to Dagsreiser fra Teltet. Denne Plan
kunde vi imidlertid ikke faa udført formedelst vor Førers Doven
skab; han erklærede, at han paa ingen Maade vilde folge os
længere, og hverken Bønner eller Trudsler formaaede at rokke
hans Forsæt. Jeg forsøgte seiv at kjøre Slæderne, men Hundene
vilde ikke røre sig af Pletten, uagtet jeg efter Rotschitlens Sy
stem pryglede dem ganske forsvarligt.
Det Sted, hvor Jettugins Telt var opslaaet, gav os en vid
Udsigt over en stor Sneslette, paa alle Sider omringet af høie
Bjerge. Mod Nord og Nordost værner Tafelbjerget og Bjerget
Tenen mod Nordenvindene, og i Syd beskyttes Teltpladsen af
en lang og høi Fjeldkjæde mod de fra denne Kant kommende
Vinde. Jeg beregnede nogle af de sydlige Fjeldes Høide til
1200—1500 Meter, og deres af mørke Linier furede asurblaa
Farve syntes mig at antyde Tilstedeværelse af Is paa Skraanin
gerne. En af Toppene i denne Kjæde var let kjendelig; det var
en afstumpet Kegle af kanske 1500 Meters Høide. Koljutschin-
Bugten ligger mellem disse Fjelde og Jettugins Teit. Ogsaa
dennes vestlige Bred synes at stige lodret op af Havet; men den
er høiere end den østlige. Bugten, der lader til at være meget
større end paa Karterne angivet, var belagt med jævn Is. Kun
af og til ståk et af Jord dækket Isstykke op.
Da vi maatte opgive at besøge det indre af Koljutschin-
Bugten, besluttede vi at reise til Jettugins Reners Græsningssted.
Vi forlod derfor Teltet den 15 om Aftenen og drog mod ONO.
Den indtraadte Varme begyndte allerede at gjøre Reisen over
Snemarken besværlig; Hundene sank i til Bugen, og ikke sjeldent
maatte vi stige af for at hjælpe de stakkels Dyr at klatre op
over de Bakker, vi var nødte til at passere. Neppe var de imid
lertid komne til Rensporene, førend endog de trætteste af dem
for afsted, alt hvad Remmer og Tøi kunde holde, hvilket kunde
være fornøieligt nok opover, men var temmelig farligt udover,
da Bakken næsten altid slutter med en brat Afsats. Uden at
bemærke det kom vi engang i fuld Fart lige ud paa Kanten af
Nordenskiold; Vegareisen. 11. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
