Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELLEVTE KAPITEL.
34
et saadant Stup, og havde det ikke lykkedes at standse itide,
vilde et ret ordentligt Virvar af Mennesker og Dyr have styrtet
ned i Dybet. For at ægge sine Trækdyr benytter Tschuktscherne
sig af Hundenes Lyst til at løbe efter Renerne, og de søger des
uden paa sine Reiser at opmuntre dem ved fra Tid til anden at
efterligne disses Skrig. Efter 2 til 3 Timers Reise mødte vi den
første Ren, lidt efter lidt flere, indtil vi endelig omtrent Kl. II
Efterm. kom til en talrig Hjord, der vogtedes af Jettugin. Jeg
henvendte mig til ham for at faa en nyslagtet Ren for et med
bragt Gevær. Efter adskillige Udflugter lovede han tilsidst at
ville give os Renen Dagen efter for Geværet; men han vilde ikke
dræbe den med sin egen Kniv, hvorfor jeg bad Dr. Almqvist
give den Naadestødet.
Som en Følge af Sneens Opløsningstilstand maatte vi vente
til den 16 om Aftenen, førend vi kunde begive os paa Hjemveien.
Vi reiste nu over den Række af Aaser, som forener Tafelbjerget
med Tenen og steg over deres nordlige bratte Side ned til en
stor, af Tjern og Sumpe fordetmeste opfyldt Slette. Den 17 be
gyndte med Taage og betydelig Varme, hvorved Synskredsen
indskrænkedes til nogle faa Meters Afstand, og inden kort Tid
den om Natten dannede Skare paa Sneen ødelagdes, samt de
Snelag, som endnu laa paa Nordsiden af de to nævnte Fjelde,
smeltede. Paa Sydsiden derimod var Bakkerne næsten ganske
bare, og begyndte Dalene at fyldes af Vandet. Fire eller fem
saa varme Dage som denne, og jeg tror neppe der vilde være
nogen Sne tilbage omkring Koljutschin-Bugten. De Synsforvil
delser, som den hvide, af Solen belyste Taage gav Anledning
til, var yderst overraskende. Hver liden Jordplet saa ud som en
vid snebar Strækning, hvert Stråa som en Busk, og en Ræv lige
ved Siden af os blev for et Øieblik antaget for en Kjæmpebjørn.
Desuden var i en saadan Taage Virkningen af Sollyset paa
Øinene yderst übehageligt endog for den, som bar Beskyttelses
briller. Paa Hjemveien for Rotschitlen vild paa Grund af de
mange forskjellige Spor. Heldigvis havde jeg passet paa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
