Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLYS VED VEGAS VINTERKVARTER. 43
i et særdeles bekvemt liggende Strøg og under uventet gunstige
Omstændigheder at kunne studere denne Naturfremtoning. De
Lysbuer, som ogsaa i Skandinavien ofte danner Udgangspunk
terne for de straalende Nordlys, har nemlig her vist sig ufor
dunklede afNordlysets mere pragtfulde Former. Jeg har saaledes
uforstyrret af Biomstændigheder kunnet overlade mig til at samle
Bidrag med Hensyn til Stillingen af disse Lysbuer, og jeg tror
herved at være kommen til meget mærkelige Slutninger, som
nærmere vil blive udviklede i en særskilt Afhandling, trykt i
»Vegaekspeditionens videnskabelige Arbeider« (I Del S. 400).
Her tillader Rummet kun at anføre følgende om denne Sag.
Nordlysets Udseende ved Befingsstrædet i Minimumsaaret
1 878—79 sees af foranstaaende Tegninger. Man saa her aldrig
de pragtfulde Straalebundter eller Straaledraperier, som vi er saa
vante til i Skandinavien, men blot maaneringlignende Lysbuer,
som Time efter Time, Dag efter Dag blev staaende uforandrede.
Naar Himmelen ikke var overskyet e-ller Nordlysets svage Skin
ikke fordunkledes af Solens eller Fuldmaanens Straaler, begyndte
disse Buer sædvanlig at vise sig mellem Kl. 8 og 9 Efterm. og
saaes siden uafbrudt, midtvinters til Kl. 6, længere ud paa Aaret
til Kl. 3 Morgen. Heraf viser det sig, at Nordlyset endog i et
Minimumsaar er et permanent Naturfænomen. Buernes næsten
uforanderlige Stilling har desuden gjort det muligt at foretage
en Mængde Maalinger af deres Høide, Udbredelse og Beliggen
hed, hvoraf jeg tror at kunne slutte, at vor Jordklode endog i
et Nordlysminimumsaar er prydet med en næsten stadig, enkelt,
dobbelt eller flerdobbelt Lysring, hvis indre Kant ialmindelighed
har en Høide af omtrent 200 Kilometer eller 0,03 Jordradier over
Jordoverfladen, hvilken Rings Midtpunkt, Nordlyspolen, ligger
lidt under Overfladen et Stykke nordenfor den magnetiske Pol,
og som med etTværmaal af 2000 Kilometer eller 0,3 Jordradier,
breder sig i et Plan lodret paa den Jordradius, som gaar gjennem
Kredsens Midtpunkt.
Jeg har kaldet denne Lysring Nordlysglorien med Hensyn
til dens Form og dens Lighed med Straalekronen om en Hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
