Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 ELLEVTE KAPITFL.
gens Hoved. Den staar i samme Forhold til Skandinaviens
Straale- og Draperinordlys som Passater og Monsuner i Syden
til Nordens uregelbundne Vinde og Storme. Selve Ringens Lys
er aldrig straaledelt, men ligner mest det Lys, som gaar gjen
nem en matslebet Glasplade. Bliver Nordlyset stærkere, for
andres Ringens Omfang; man ser dobbelte eller flerdobbelte Buer,
som oftest liggende omtrent i Plan og med fælleds Midtpunkt,
og der finder Straaleskydning Sted mellem de forskjellige Buer.
Sjeldent ser man Buer, som ligger uregelmæssigt mod hverandre
eller krydser hverandre.
Synsomraadet for den almindelige Bue er begrændset af to
paa Jordoverfladen trukne Kredse med Nordlyspolen til Midt
punkt og med Radier maalte paa Jordbuen af 8° og 280. Den
berører kun lidet Lande, beboede af Folk med europæisk Op
rindelse (det nordligste Skandinavien, Island, dansk Grønland),
og endog midt i dette Omraade findes et over Mellem-Grønland,
Syd-Spitsbergen og Frants Josefs Land løbende Belte, hvor den
almindelige Bue kun danner et svagt meget udbredt Lysslør i
Zenith, der maaske kun lader sig mærke derved, at Vintermørket
her bliver meget mindre. Dette Belte adskiller de Strøg, hvor
Lysbuerne fortrinsvis viser, sig i Syd, fra dem, hvor de viser sig
paa den nordlige Synskreds. I Strøget nærmest Nordlyspolen
ser man kun de mindre, i Mellem-Skandinavien kun de større,
mere uregelmæssigt dannede Buer. Men i det sidste Strøg, lige
som i den sydlige Del af Britisk Nordamerika, er Nordlysstor
mene, Straale- og Draperinordlysene almindelige, og disse synes
at ligge nærmere end Buenordlysene. De allerfleste Polarekspe
ditioner har overvintret saa nær Nordlyspolen, at den alminde
lige Nordlysbue der har ligget under eller ganske nær Horison
ten, og da Straalenordlys synes at være sjeldne indenfor denne
Kreds, er det let at forståa, hvorfor Vinternatten ved disse Eks
peditioners Vinterkvarterer saa sjeldent har været oplyste af
Nordlys, og hvorfor Beskrivelsen over dette Fænomen spiller en
saa liden Rolle i deres Reiseskildringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
