Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 TOLVTE KAPITEL.
/
at denne Ret kun var bestemt for Hundene, men senere fik jeg
Anledning til at overbevise mig om, at ogsaa de Indfødte seiv
spiser den, og det længe førend de led Mangel paa Næring.
Hammeren er forsaavidt af Interesse, som den er et af de Sten
fedskaber, der hos os ofte findes i Grave fra Stenalderen. At
Hammeren egentlig hørte til »Kjøkkenet«, viste sig deraf, at den
udelukkende hørte Kvinderne til, og at de maatte raadspørges,
inden den blev bortbyttet. Foruden disse Hammere fandtes i
hvert Telt en Ambolt, bestaaende af en Hvalryghvirvel eller- en
større rund Sten, i hvis Midte der var slidt eller udhugget en
skaalformig Fordybning.
Om Vinteren kom en stor Del af Befolkningen fra Jinretlen,
Pitlekaj og helt borte fra Irgunnuk daglig ombord til os for at
tigge om eller tilbytte sig Mad. Herved blev de snart vante til
vor Kost og var især glade i Erter og Grød. Den sidste lagde de
ialmindelighed ned i en Snefon og lod den fryse, hvorefter de tog
den med til Teltene. Kaffe brød de sig ikke stort om, uden naar
der var meget Sukker i den. Salt brugte de ikke, men Sukker
var alle overmaade glade i. Ogsaa The dråk de gjerne. Ellers
er Vand deres fornemste Drik; dog blev de om Vinteren paa
Grund af Vanskeligheden ved at smelte Is nok over Tranlampen
ofte nødte til at slukke Tørsten med Sne. Ombord forlangte de
ofte Vand og dråk store Mængder paa engang.
Brændevin, som de holder overmaade meget af, kalder de,
som allerede nævnt, i Samtale med Europæere, »Ram«, hvorved
Ordet udtales med en harkende Lyd, en salig Mine og en beteg
nende Gebærde, bestaaende i at Fladen af den høire Haand føres
fra Munden ned til Mayen med Efterabelse af en drukken Mands
Lallen. Indbyrdes kalder de det Ildvand [Akmimil). Løfte derom
var det virksomste Middel til at formåa en tvær Tschuktscher til
at føie sig efter vore Ønsker. Havde de paataget sig Skyds
med sine Hundespand, brød de sig aldrig om at undersøge, om
der var nogen Madpose med, men, advarede af vor Sparsomme
lighed i Uddelingen af stærke Drikke, vilde de ikke gjerne be
gynde Reisen, inden de havde undersøgt »Ram«-Forraadet. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
