Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barokk og rokoko i Norden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ki ngo.
123
Det er en hård og mørk
kristendom, for hvem verden
er usselhet:
Hvad er det dog alt
Som verden opsminker med faver
gestalt
Det er jo kun skygger og skinnende
giar,
det er jo kun bobler og skrattende
kar,
det er jo kun ise-skrog, skarn og
fortræd,
forfængelighed,
forfængelighed.
Rigdom og guld — æren
med dens kroner og kranser —
yndest og gunst, — du hastig
opførte og faldende dunst, —
venskab og tro, som alt efter
vinden vedst fløiet at sno.
Kjødelig lyst, som mangen med
dødelig læber har kyst, dit
fengende tønder, din flyvende
gnist, har mangen i evige luer
henhvist1 — overalt lyder omkvedet: Forfengelighet, forfengelighet
Det er, sier Hans Brix, barokktidens skinnende herlighet skuet
og gjennemskuet. — I stillere stemning kan han dikte om at „Sorrig
og glæde de vandre tilhobe", men også her er det bitterheten som
har ordet:
Deiligste roser har stindeste torne,
Skjønneste blomster sin tærende gift,
Under en rosenkind hjertet kan forne 2
For det at skjebnen saa selsom er skift.
Men så vet han der kommer et hinsides hvor sorgen dør og
gieden „blomstris paa himmelens lyksaligheds ø“. Dog også der
følger hans tanke det negative, det onde som forgår. Og med et
skjønt poetisk uttrykk forklarer han saligheten som sorgens ophør:
Angest skal avle en varende glæde,
Kvide skal vinde sin tot udaf ten.
1 henhvist — hvirvlet hen. 2 forne — visne.
Thomas Kingo. Stikk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
