Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
af 4, hvilket Sars (Echin. p. 96) senere har berigtiget derhen,
at der aldrig findes mere end 3. De ovennævnte Forfattere
bemærke ogsaa xneget rigtigt, al „Brissxis fragilüa vil blive
at sondre generisk fra B. lyrifer, og at den Art, hvormed den
er nærmest beslægtet, er B. canuti ferus — netop den
middel-havske Art, som kan betragtes som Typ for Slægten Schi-
»Indian Ocean« uden nogen nærmere Bestemmelse. Endelig tilföier
Michelin (1. c.), at E.Rumphii, som »synes at komme fra det Rode
Hav og-Ostindien«, er i Almindelighed længere, Skallen tung, Randen
tvk, Ambulakrene flade, hvorimod E. parma er næsten kredsrund og
har en tyndere Skalrand. Uagtet saaledes de Heste Forfattere vide at
skjelne mellem en E. Rumphii og en E. panna, var jeg dog meget
tilböielig til at antage, at der i Virkeligheden kun kjendtes een Art [E.
parma Lmck.), deels fordi de foreliggende Angivelser af Lokaliteten
som ostindisk i Reglen enten vare ganske ubestemte eller beroede paa
en bcviisiig Mistydning af Rumphs Figur, deels fordi jeg i den
temmelig store Suite af Exemplarer, som Museet besidder fra
Newfoundland, Grand Manan, Nanturket og Rhode Island fandt alle
Overgange mellem de af Forfatterne udhævede Forskjelligheder og
navnlig Former, der ganske svarede til Forfatternes E. liumphii
Skallen er nemlig snart tyk og hvælvet, snart flad, tynd og skarpkantet,
snart lidt mere lang end bred, snart omvendt, Omridset rundt eller
kantet, ofte lidt bölget eller lappet, næsten sum hos E. undulatus Mich.,
der derfor vistnok ogsaa kun inddrages. Beliggenheden af Anus varierer
ogsaa noget, og hos ganske unge Exemplarer vender den lydeligt opad,
undertiden endog mere end paa Agassizs Figur af E. liumphii; hos
yngre Exemplarer ere Ambulakralbladene gjennemgaaende smallere
og mindre aabne end hos ældre o. s. v. Jeg skulde næsten troe. at
Desor (Syn.) var kommet til det samme Resultat, at Slægten kun havde
hjemme ved Nordamerikas Östkyst, eftersom ban skriver: »les espéces
coniiues appartiennent au continent amt-ricain«. Jeg vilde have anseet
denne Beviisförelse for, at der kun kjendes een Echinarachnius-\Tt, og
at denne kun har hjemme ved det nordostüge Amerika, for saa
fuldstændig som det var muligt at skalle den, hvis ikke Michelin
senere (I. c.) foruden sin E. undulatus, hvis Hjem er ubekjendt,
havde afbildet og beskrevet to asiatiske Arter, E. asiaticus fra
Kamschatka ug E. australis fra Nyholland; ere disse Former virkelig
fra de angivne Steder, hvorom der jo ikke er Grund til ut nære
nogen Tvivl, kan det heller ikke betvivles, at de ville vise sig
forskjellige fra den amerikanske Art, men jeg tilstaaer, at jeg ikke af
Figurerne kan udfinde noget Artsmærke. (Hos E. asiaticus antyde
Figurerne 5 Genitalporer, hos E. undulatus Hovedfiguren 5, Analysen
4, men dette beroer vel paa en Unöiagtighed fra Tegnerens Side).
Men dersom det nu saaledes er godtgjort, at der virkelig forekommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
