Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
Slægter vare mindre skarpt adskilte end Nutidens, som fordi
Charnk-tererne ere vanskeligere at opfatte paa de forstenede Objekter.
Flere Slægter have havt en usædvanlig lang Levetid, f. Ex. fra
Kridtet til den nuværende Jordperiode (Cussidulus, Nucleoliles,
Echinolampat), og Familien bliver derfor sig selv mere lig i de
forskjellige Jordperioder. Den begynder samtidig med Salenierne
og Galeriterne i Juraformationen (Etage Bajocien), spiller en stor
Rolle i denne saavelsom i Kridtet og i de tertiære Dannelser,
men synker i Nutiden ned til et forholdsviis meget lavt Minimum.
— G al er i t-Gruppen er indskrænket til Jura- og
Kridtperioden; dens ældste Art træder op i Etage Rajocien, dens
yngste i Skrivekridtet.
D y sa s te r-G r u p p e n er ligeledes særdeles betegnende for
Kridtet og Jura-Perioden, da den begynder med det ajldste Led af
denne og doer ud med det yngste Led afhiint. Den for denne Gruppe
charakteristiske Spaltning af Toppartiet og Sondring af Skallen i
et „Bivium" og ei „Trivium", cr noget saa eiendommeligt, at det
ganske maa billiges, al man har opstillet den som en egen
Familie. Uagtet det dadles stærkt, at man har villet linde ei
nærmere Slægtskab mellem Dysasterne og Spatangerne *), maa jeg
dog vedkjende mig den Anskuelse, at denne Familie er den,
med hvilke de have nærmest Slægtskab.
Spatangernes Familie inddeles som bekjendt almindeligt i
de egentlige Spatangers og Ananchyternes Gruppe, hvilken
Inddeling imidlertid faaer ei noget forskjelligt Udfald, eftersom man
gaaer ud fra del ene eller del andel af de opstillede Kjende-
") Dog siger Des or selv om Dysaater hmiüphæricus (d’Orb. P. Fr. t. 835),
som er bleven beskreven som en Spatang, men endnu kun er lidpl
kjendt: »Peut-élre en fera-t-on quelquc jour le type d’un genre ft P’<""t
i n lermédi ai r e entre les Anuncbytes et les Dysasters«
(Syn. p. 210) Mundens Form er ligesaa bilnbiat hos Metaporhinus (Des
Syn. t. 36 f. 12) som bos Toraster (t. 4ü|. Större Forskjel er der vistnok
i Fodgangeries Uvgning, navnlig paa Undersiden, men den er ofte
utydelig eller ikke til at opfatte paa Forsteningerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
