Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Barnet skreg og graat ; da bar Vigdis ham hen
paa bænken.
Sid der," sa hun, og ti stille; ikke vil jeg
høre paa, du graater for saa lidet."
Hun gik tilbage til deigtrauget og stelte en stund
med bagsten sin. Om lidt sa hun til Æsa:
Det blir ikke megen glæde, jeg faar af den
gutten, og neppe tror jeg, han blir nogens bane
mand. Ikke slegter han paa mig, og ikke graat
jeg, da han blev gjort — men far hans var kanske
ikke langt fra det."
Du skulde ikke snakke slig," svarte Æsa.
Vigdis tidde stille og gav sig til med sit ar
beide igjen. Gutten kunde ikke stanse graaten;
men han holdt hænderne for ansigtet, og naar
moren saa paa ham, la han sig ned paa bænken
og ståk hodet ned i nogen sækker, som laa der.
Om en stund gik Æsa ud. Vigdis tog da de
smaa brød fra takken, gik hen og gav dem til
gutten.
Ti nu stille og spis," sa hun og la dem paa
fanget hans. Gutten tidde stille og saa paa moren,
han tog med fingrene paa brødene, men syntes
de var for varme, og han var ogsaa ræd. Da
strøg hun ham over haaret nogen gange. Men
derefter bad hun ham gaa ud til Æsa.
XXI.
Denne vinter led og der hændte intet, som er
værd at berette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
