Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Det var over jevndøgnstider, og solen fik mere
magt nede i bygden, saa det tinte af tågene om
dagen. Folk hugget tømmer i skogene sine; da
red Gunnar en morgen ud selvanden for at se til
sine huskarler, som laa paa arbeide vest i skogen.
Ved middagsleite var Æsa og Vigdis i stuen
og bar maden paa bordet, og Æsa saa ud af
døren :
Nu kommer Gunnar alt hjem," siger hun,
„—„— men underlig synes mig hans ridt — enten
er han drukken eller syg." Dermed gik hun ud
mod ham. Vigdis tog grødkjedlen af ilden og
gav sig til at bære rundt skeer; da hørte hun et
stort skrig fra Æsa. Og nu kom de md, Skofte
og en mand til, og leiet Gunnar mellem sig; Æsa
gik ved siden og slog sine hænder. Vigdis saa
da, at faren var bleg i ansigtet, og det hvide
skjegget hans laa blodigt nedover bringen.
Vigdis slåp paa gulvet alt, hun havde mellem
hænderne. Hun sprang hen til sin far og spurgte,
hvad der var hændt.
Gunnar gjorde tegn, at de skulde føre ham
hen i bænken ; han sad en stund og lænet hodet
til væggen, da sa han:
Det er hændt, at jeg har talt med Eyolv i
Grimelundar, og den talen faldt slig, at vi snak
ker nok ikke mere sammen."
Vigdis spurgte fort:
Er Eyolv dræbt da?"
Nei," svarte Gunnar, men nu ser jeg nok
min bane."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
