Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FESTER OG FESTSKIKKER
e hedenske germaners fester og festtider er litet kjendt; men av
[) Tacitus’ skildring maa vi slutte, at disse faldt ved nymaane og
fuldmaane, saaledes som vi ogsaa finder det hos andre oldtids-
folk; og desuten har de antagelig feiret sommer- og vintersolhverv, skjønt
tidsbestemmelsen for disse hos et folk som ingen astronomisk kalender
hadde, ikke kan ha været nøiagtig. Men germanerne kom tidlig under
romersk indflydelse ogsaa med hensyn til tidsregningen, og alt i 4. aarh.
overtok de den romerske syvdagsuke; med kristendommens fremskridt
fulgte, at den julianske kalender efterhaanden trængte igjennem.
Med hensyn til utgangspunktet for aarsinddelingen har man vistnok
tillagt vintersolhvervet den største vægt, idet oldgermanerne saavelsom
vore forfædre regnet efter vintre; og den første nymaane efter vintersol-
hvervet som har hat saa stor betydning i folketroen, har antagelig været
regnet for nytaar.
At vore hedenske forfædre har feiret en stor blotfest ved midtvinter-
tid omkring midten av januar som kaldtes jul, fremgaar av flere steder
i sagaene. Nu fortæller Snorre, at kong Haakon den gode »satte det i
loven, at man skulde gaa til julehold paa samme tid som kristne mænd,
og da skulde hver mand holde gjæstebud paa en mæle øl, men ellers
betale bøter, og holde helg saalænge øllet varte; men forhen var første
julenat hakenatten, det er midtvinternat, og det blev holdt tre nætters jul."
Kong Haakon fulgte heri den kloke politik som alt oldkirken hadde prak-
tisert og som pave Gregor den store hadde anbefalt misjonærene, nem-
lig at søke at gi de hedenske fester et kristelig indhold.
Fra først av synes ikke jul at ha været navnet paa en fest, men har
snarere været et maanedsnavn eller betegnelse for en aarstid. Saaledes
finder vi det første gang hos goterne i Østeuropa, i hvis kalender no-
vember kaldes den første og december den andre julemaaned; og likedan
var det hos angelsakserne, hos hvem jul omfattet maanedene december
og januar; ogsaa i gammelnorsk forekommer det av jul avledete navn
ylir som maanedsnavn for november—december. Det synes derfor som
de gjængse forklaringer av ordet jul som ølædesfest eller solfest ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
