Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - IX. Studiet af Stengravene. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F=25r
TI4 Det 17. og 18. Aarhundredes Forfattere.
Der er ingen synderlig Forskjel mellem Hvitfelds og Worms
Opfattelse, og hellerikke Wze/s Helvads, i Formen saa morsomme
Bemærkninger i hans »Encolpium« (1634) ere meget afvigende:
»Kemper kaldedis fordom nogle Drabelige Stridsmend, Balgere, Fectere. oc
Woffuehalse, som nu kaldis Krigsoffuerster, Capiteiner etc, Disse vaare mesteparten
store, stercke oc føre Personer, som Sømson, Goliath oc sterck Odder etc. Dog icke
saa store, som Kierlinger haffue dictet om dennem i de gamle Kempe Vijser. Deris
Begraffuelser saa vel som den menige Mands, vaare udi Marcken opkast aff Jord, oc
met Steene mesteparten omset, huor udi huer Familie oc Slæct haffde deris begraf-
fuelse paa Hedenske vijs, efftersom mand ingen Kircker haffde i de Dage. Paa
samme Høye komme de tilsammen oc haffde deris Ceremonier: Men mit paa dennem
vaare gemeinligen opset 2. eller 3. Steene, oc der paa en bred flad Steen, paa
huilcken de offrede deris Affguder, fordi de trode mesteparten Siælens Udødelighed,
oc effter døden it ævig Liff, eller oc Helffuedis quale.«
Det er væsentlig de samme Anskuelser, der komme til Orde
overalt i den første Halvdel af d. 17. Aarh., og selv i den følgende
Tid og hos Mænd som 7komas Broder Birkerod og Pontoppidan,
der paa andre archæologiske Omraader dømte saa klart og sundt,
findes der en meget betegnende Vaklen i Opfattelsen af Sten-
gravene. I Løbet af næsten 200 Aar efter Worm forandredes
dette ikke kjendelig. Boglærdom og Iagttagelse stredes med hin-
anden; men den første Part var oftest den seirrige, og Forklaringerne
bleve stedse af samme Art, kun udstyrede med et mere eller
mindre kunstigt Apparat og varierede paa forskjellig, urimelig
Maade. Endnu i 180g9 stiller Prof. B. Thorlacius sig ganske tvivl-
raadig i Skriftet om /Hedenolds Høie og Stensætninger, idet han
»ikke ved bestemte Klasseinddelinger vil foregribe nogens Dom,
men hellere vil lade Monumenterne selv tale, og Læseren kan da,
efter det Indtryk, som de have gjort paa ham, tildele dem den
efter hans Tykke mest passende Benævnelse.« Frnn Magnusen,
som kan regnes for den. sidste af den gamle Skole, taler 145820
under Et om »Oldtidens Stensætninger, Altere eller Tempelhytter
og underjordiske Gravsteder« og forklarer, hvorledes Overliggeren
paa Alteret er anbragt skraat til Afløb for Offerblodet, hvorledes det
hule Rum under Pladen enten er et Gjemmested for den hellige
Id eller et Slags Tempel til Opstilling af visse Gudebilleder
o.s.v. Men ogsaa her er det tilføjet, »at dog nogle af Stendysserne,
som Almuen kalder dem, virkelig have tjent til Grave,« Man
havde altsaa i Løbet af flere Hundrede Aar meget vel vidst, at
mange Stensætninger indeholdt Begravelser, uden at man ret havde
mg mr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
