Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - IX. Studiet af Stengravene. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. J. A. Worsaae. IIS
turdet tro derpaa. Men Kundskaben om de virkelige Forhold blev
bestandig fyldigere og lod sig tilsidst ikke længere afvise. Saa-
ledes beretter Feder Syv — for kun at nævne enkelte af de Ud-
gravninger, der gjorde mest Opsigt — om Baron %$ens Fuels
Undersøgelse 1694 af nogle Dysser paa Karise Mark ved Juellinge;
Fontoppidan fortæller om den i 1744 opdagede Jættestue ved
Jægerspris; andre Stengrave i samme Egn bleve aabnede 1776,
og to Aar efter beskriver Parnckoucke Undersøgelsen af et Grav-
kammer i Nærheden af Odense. Den foran nævnte Jættestue ved
Lille Rørbæk blev funden i Slutningen af forrige Aarhundrede:
snart efter udgravede Kammerherre de Calmette til Marienborg den
store Jættestue paa Røddinge Mark (S. 83), og det smukke Kammer
ved Ammendrup blev aabnet i 1816. Disse og mange andre Ud-
gravninger, som bleve foretagne i de følgende Aartier, og det af
Kamre, der endnu høre til de anseeligste, som kjendes, maatte lidt
efter lidt gjøre det klart, at idetmindste de store Jættestuer vare
Grave; men for Dyssernes Vedkommende vare de gamle Be-
nævnelser »Altere’og Thingsteder« endnu ikke fortrængte.
Da fremkom Worsaaes første archæologiske Skrift, Danmarks
Oldtid, 18343, der sammenfattede de gjennem Aarhundreder gjorte
Erfaringer, som han tillige selv i sin første Ungdom havde prøvet
ved Undersøgelser af Monumenterne. Thingsteder og Altere
bleve strøgne af Archæologiens Materiale, og man vidste fra nu
af i Norden, at de kun vare særegne Former af Stenalderens Grave.
Kort efter indførte Worsaae denne Anskuelse i Frankrig og England,
hvor Forskningen endnu gik i det gamle Spor. Vel havde man i
Vesteuropa hverken i ringere Omfang eller fra et senere Tidspunkt
af beskjæftiget sig med disse Fortidsminder; men ogsaa dér havde
lærde Forklaringer om, at Stengravene vare keltiske Druiders
Templer og Altere, i lange Tider fordunklet de ikke faa eller
usikre Vidnesbyrd af anden Art, som omhyggelige Udgravninger
alt tidlig havde bragt. Ogsaa i Tydskland havde denne Henførelse
til Kelternes religiøse Skikke vundet mange Tilhængere; men den
rette Opfattelse trængte dog tidligere igjennem, og allerede midt i
Trediverne havde Løsch og Klemm uden Vaklen bestemt de gamle
Stensætninger som Grave.
Saaledes var det første Skridt gjort til en rigtig Forstaaelse af
de store Stengrave; ivrig vendte man sig nu overalt til et mere
g%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
