Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning. Midler, Maal og Methode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paavisning af Aarsagerne. 695
Form. frem, og hvorledes blev den omsat i andre Former? Hvorfor
træffes Sagerne nedlagte saaledes i Mark og Mose? SAarsagerne
kunne ikke iagttages; hvorledes findes de da?
Temmelig haabløst er det at forsøge paa umiddelbart at ud-
tænke Aarsagerne; der er sædvanlig for mange Muligheder. Nu-
tildags indlader man sig hellerikke gjærne paa dette Forsøg.
Tidligere derimod udspekuleredes det, at Tordenstenen dannedes
af Lynets Dampe (S. 159); der philosopheredes over Bronzealderens
Aarsag — den var, at Kobber og Tin vare lettere tilgængelige i
Naturen end. Jernet, eller lettere at bearbeide; der opstilledes For-
klaringer af Sværdets buede Æglinie eller Bøilenaalens Krumning
som hidrørende fra en iboende Kraft og Spænstighed. Saadan
umiddelbar Udtænkning af Aarsager vil sikkert fremtidig kun til-
fredsstille visse spekulativt anlagte Hoveder og har næppe nogen
egentlig Plads i Archæologien.
Den sædvanlige Maade, hvorpaa Aarsagen søges, er gjennem
Sammenligning og Slutning. Der opledes andetsteds lignende
Virkninger, hvis Aarsag kjendes, og det sluttes nu, at samme
Aarsag ogsaa gjælder paa det archæologiske Omraade; thi samme
Virkning har samme Aarsag. Stensagerne fra Europa sammenlignedes
med Naturfolkenes Vaaben, og det sluttedes, at de tildannede Sten-
stykker af hidtil ukjendt Bestemmelse ogsaa vare Vaaben (S. 162).
Oldtidens Lerkar saaes blottede i Markfladen efter Regnen, ligesom
Paddehattene skyde frem efter Regnskyllet; Menigmand sluttede
da, at Urnerne vare et Slags naturdannede Paddehatte; thi Regnen
var den fælles Aarsag. Baade den første og den sidste af disse
Slutninger var formelt rigtig; fra det bekjendte overførtes Aarsagen
til det ubekjendte; men der fandtes den rigtignok væsentlige For-
skjel, at der i det første Tilfælde var virkelig Lighed, i det sidste
ikke. De to Exempler vise hele Afstanden mellem en rigtig og
en urigtig Anvendelse af S/utning fra Lighed.
Det kommer an paa, at der er tilstrækkelig Lighed i visse
Retninger, forat der kan sluttes til Lighed i andre. Herom kan
man snart blive enig. Naar Ligheden er meget stor eller næsten
fuldstændig, da er Slutningen i Reglen sikker nok. Nogle i Dan-
mark fundne Bronzekar ligne ganske de romerske Fabrikata; de
ere altsaa indførte fra Romerne. Først naar Forskjellen er kjendelig,
begynder Usikkerheden. De runde, spidstoppede Bronzeplader fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
