Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversætterens Grunde for hans afvigende Bogstavering i fremmede Ord og Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IX
os med sit rette Navn. Fordi det dog vel er, i
detmindstei Historien, en himmelraabende Synd;
at kalde Personer og Steder anderledes, end de
hedde; f, Ex. at kalde den Franske Minister Lou
vois, under Ludvig den 14de, paa Dansk Lou
vo–is, da detine Skurk dog for Gud og hele Ver
den heed Luv sen...
gz) Hvor meget Bryderi har ikke Læreren
ved Underviisningen; høor meget Plageri maa
Lærlingen ikke udstaae; hvor lang Tid medta
ger det ikke, inden fremmede Navnes rigtige Ud
tale indpræntes i Hukommelsen, efter den nu
i Lærebøgerne brugelige Stavemaade! – (Man
har desuden Ulykke nok, for at forstaae det udan
ske, uhistoriske Sprog i nogle af dem, og for
at huske Meningen) – Og ofte indpræntes den
bagvendt nøk, eftersom Læreren, om han ikke til
lige forstaaer flere fremmede Sprog, selv har
lært Udtalen. Som Lærling dg Lærer har jeg
selv prøvet alt dette Ubehagelige. Og hvilken
Ynk er det ikke, ved offentlige Examiner at høre
selve Kandidater saa gudsjammerlig at kalfatre
fremmede Navne, at enFransk, Engelsk, Tydsk,
æ. Tilhører, om han var nærværende, umulig af
Udtalen kunde kiende sin egen Fødeby eller sit eget
Fa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
