Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vort Hjem. En Indledning af Professor Har. Høffding - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle Familiens Medlemmer, der ofte i Styrke kunne tage det op med
den blot fysiske Forbindelse.
Selv efter at Familien har udsondret sig fra Horden eller Klanen
og er bleven et Samfund for sig, baaret af ejendommelige Kræfter,
træder den endnu ikke i den Modsætning til andre Arter af Samfund,
som vi kende fra det moderne Liv. Den har flere Formaal end den
moderne Familie, idet den tillige er en lille Stat og en lille Kirke,
Retssamfund og Kultursamfund paa én Gang. Fædre- og Forældre-
magten raader som højeste Myndighed, og selv om en Stat eksisterer,
danner Familiens Tærskel en Grænse for dens Indflydelse. Religionen,
der paa dette Trin er Indbegrebet af al Kultur, er fra først af Fa-
miliens Sag: i Familien dyrkes de afdødes Aander fra Slægt til Slægt;
til deres Ære holdes Arneilden vedlige, og deres Rud er den moralske
Lovs Indhold. Først under den fremskridende Udvikling ophører
Familien at have saa omfattende Formaal; Staten inddrager alle For-
hold mellem Individer under sin Magt og sit Opsyn, og der danner
sig særegne Samfund til Pleje af materiel og ideel Kultur. Tilbage
bliver da for Familien Plejen af de første Spirer til nyt menneskeligt
Liv og af de inderlige Følelser, der kunne knytte Mennesker sammen
afset fra alle Kulturbestræbelser og alle Retsforhold. Herved forringes
Familiens Betydning ingenlunde. Tværtimod staar Familieforholdet
ved sin Uafhængighed af alle de Forskelle og Modsætninger, der i
større Kredse dele Menneskene, og ved sin Sammenhæng med de
Naturinstinkter, der sikre Fortsættelsen af Slægtens Liv, som det
stærkeste og inderligste Samfund, der afgiver en Maalestok for alle
andre Samfunds Udvikling; jo inderligere og stærkere andre sociale
Forbindelser blive, des niere betegnes de ved Udtryk, der ere hentede
fra Familiens. I Familien kan den enkelte leve efter sin hele Per-
sonlighed, medens Kultursamfundet og Staten kun har Brug for en-
kelte Sider af hans Væsen. Og Forbindelsen bunder her i det
ubevidste Naturliv, medens andre Samfund grunde sig paa halvt
eller helt bevidste Formaal og Interesser.
Selv hvor Arbejdsdelingen fører det med sig, at der indtræder en
Modsætning mellem Familien paa den ene Side, Kultiirsamfiind og
Stat paa den anden Side, bevarer Familien derfor sin Betydning,
eller den faar da først ret sin Betydning. Den bliver nu et Central-
sted, livor dét, der bevirkes ved Arbejdet i Kultursamfund og Stat,
kan værdsættes og nydes. Og den bliver et Arnested, hvor de
Kræfter, der skulle virke i Kultursamfund og Stat, kunne spire og
vokse. Den repræsenterer Inderligheden, Samlingen, Trygheden og
Hvilen, til hvilke der atter og atter kan vendes tilbage fra den udad-
vendte, delte, kæmpende og anspændte Virken i de større Kredse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
