Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vort Hjem. En Indledning af Professor Har. Høffding - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Vi have skildret Hjemmet efter dets Ideal saavel som efter dets
historiske Udvikling. Men det viste sig, at saare mange forskellige
Kræfter og Betingelser forudsættes, for at Idealet her kan naas, og det
er da at vente, at Idealet ikke altid naas. Og hvis et gammelt Oid har
Ret, at jo bedre noget er, des siettere bliver det, naar det forvanskes,
saa maa vi vente, at Hjemmet under uheldige Forliold vil kue Livet
lige saa meget, som det under lykkelige Forhold kan fremme det.
Lad os først noget nøjere undersøge, hvorpaa Hjemmets blivende
Betydning og Berettigelse grunder sig. Begrundelsen ligger i en lig-
nende Tankegang som den, der begrunder den enkelte Personligheds
Ret og Frihed. For Samfundets egen Skyld maa den enkeltes størst
mulige Selvstændighed og Frihed sikres. Thi i den enkeltes Indie
ligger Spiren til alt nyt og stort. Jo kraftigere Livet rører sig der,
des kraftigere vil det kunne røré sig i de store Kredse. De enkelte
Personligheder ere Kildestederne for Samfundets Liv, lige som de eie
de Centralsteder, til hvilke alle af Samfundslivet udspringende ViiIn-
ninger forplante sig. Dér føles Livets Værdi, og derfra udgaa de
Bestræbelser, der kunne forhøje denne Værdi. Paa lignende Maade
forholde de mindre og snævrere Samfund sig til de større. Livet føres
og føles i hine stærkere og inderligere end i disse. Hvad der ikke
paaagtes, og hvad der ikke skærmes i de større Kredse, linder Op-
mærksomhed og Omsorg i de mindre. Derfor kræver de store Sam-
funds — Statens og Kultursamfundets — egen Interesse, at de mindie
hævdes i deres Ejendommelighed og Selvstændighed. Paa det om-
vendte Forhold mellem Livets Styrke og Omfang grunder sig saaledes
ogsaa Hjemmets Betydning. Allerede Aristoteles har i sin Kritik at
Platon’s »Stat«, hvor Familien for de højere Klassers Vedkommende
skulde ophæves til Fordel for et almindeligt Slægtskab mellem alle
Individer, støttet sig til denne Lov. Det vil, siger han, blive en
vandet Kærlighed, som saaledes efter Ophævelsen af de snævrere og
inderligere Forhold skulde kunne forene alle; — den vil næppe være
til at mærke, lige saa lidt som Iblanding af en lille Smule Sukker i
en stor Mængde Vand gør Indtryk paa Smagen. Det er fuldstændigt
rigtigt, siger Aristoteles videre, at Staten skal være en Enhed; men
udsletter man al Forskel og Mangfoldighed, hører Staten op at være,
lige som Symfonien hører op, naar man kun lader én Stemme lyde,
og Rytmen, naar man kun har én eneste Versefod. — Den store
græske Statsfilosof har hermed klart A
7
ist Betydningen af de smaa
Samfunds Bestaaen inden for det store.
Men for at forstaa de Tvivl, der kunne opstaa om Hjemmets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
