Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Samliv mellem samme Han og Hun, altsaa et Slags Ægteskab. At
dette Samliv, som fortsættes ud over Parringstiden, ikke kan for-
klares ved Kønsdriften, er klart nok. Hvad der bevæger saadanne
Dyr til at blive sammen, kunne vi ikke med Bestemthed sige, dertil
kende vi for lidt til deres Livsbetingelser. Men hos Menneskene
foreligger dette Motiv.klart og utvetydigt: det er en økonomisk Inter-
esse. Ægteskabet er den Akt, hvorved en Mand fæster sig en Tjeneste-
kvinde, og bliver snart tillige en Akt, hvorved Kvinden faar anvist
en særlig Forsørger uden for sin egen Familie.
De oprindelige Ægteskaber foregaa ganske formløst, kun glide de
af sig selv meget snart ind i saadanne Former, som ere egnede til at
undgaa Strid mellem Stammefæller. Hos Italmånerne i Kamscliatka
f. Eks. stiftes Ægteskabet paa den formløse Maade, at den unge Mand
en skønne Dag slutter sig til en Nabofamilie, hvor der findes en ugift
Datter. Han gaar Familien til Haande, særlig naturligvis den unge
Pige. Bliver hun frugtsommelig, betragtes han fra nu af af alle som
hendes Mand. Ved en eller anden Lejlighed bryder da det unge Par
op og slaar sig ned et eller andet Sted paa egen Haand. Henter man
sig derimod, som blandt Australnegerne, sin Brud i en fremmed Horde,
da kan Bortførelse, ofte under de voldsomste Former, være det hen-
sigtsmæssigste Middel. Skal deraf ikke opstaa en blodig Fejde mel-
lem Horderne, inaa man paa en eller anden Maade se at stille den
krænkede Horde tilfreds, og dette giver Anledning til mange Cere-
monier, som i Tidens Løb kunne fæstne sig som Bryllupsskik. Disse
primitive, formløse Ægteskaber have en ikke ringe Fasthed, fordi der
mangler næsten alle Motiver til Skilsmisse, og desuden ere de i Regelen
monogame (Engifte), da Manden ikke har Brug for mere end een
Tjenestekvinde.
Fra denne ligefremme og naturlige Spire udvikler Ægteskabet sig
med Samfundets øvrige Forhold, og efterhaanden drages det egentlige
Elskovsforbold mere og mere ind med under den Orden og de Rets-
regler, som den ægteskabelige Forbindelse medfører. Konen er en
Besiddelse, som Manden vaager over og raader for, og som saadan
blivér Forholdet til hende Genstand for en retslig Ordning, lige saa
vel som ethvert andet Besiddelsesforhold. Men da Konen, før hun
blev Mandens, tilhørte sin -Familie, saa kan dette Besiddelsesforhold
blive indskrænket paa forskellig Maade, idet Familien, ikke af Re-
spekt for Kvindens Personlighed, men af egen Fainiliestolthed ikke
slipper sin Ejendomsret fuldstændig og vaager over, at dens Datter
faar en Stilling hos Manden, der stemmer med dens egne sociale
Æresfordringer. Derved bestemmes Karakteren af den Overdragelses-
kontrakt, hvorved Ægteskabet stiftes. Disse Overdragelseskontrakter
have .udviklet sig i to typiske Retninger, idet Ægteskabet enten kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
