Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opfattes som en Overdragelse fra Familiens Side af dens fulde Ejen-
domsret over Bruden-til den, som skal være hendes Ægtemand, eller
blot som en Overdragelse af en mere eller mindre udstrakt Brugsret
til hende, medens Familien fremdeles bevarer den egentlige Ejen-
domsret. Retsvirkningerne for Ægteskabet blive ganske forskellige i
de to Tilfælde, idet Ejendomsretten over Hustruen medfører, at hun
bliver en Del af Mandens Gods, der efter hans Død tilfalder hans
Arvinger; hendes Børn ere hans Børn aldeles bortset fra, om han er
deres virkelige fysiske Fader eller ikke; hun saavel som de Børn,
hun har født før Ægteskabet, og de Børn, hun maatte føde selv Aa-
ringer efter hans Død, ere hans og udgøre en Del af hans Gods.
Har Manden derimod kun en Brugsret over sin Hustru, saa vender
Enken efter Mandens Død tilbage til sin Familie, hendes Børn tilhøre
den, og hendes nærmeste mandlige Slægtning er deres Værge.-
Dette sidste Brugsægteskab udvikler sig af saadanne Maader at
slutte Ægteskab paa, som dem, der fandtes hos Italmånerne. De
have til Forudsætning, at der ikke findes synderlig Rigdom i Sam-
fundet, og at Mandens Erhverv kan udføres lige saa vel i den ene
Families Skød som i den andens, saa han som løs og ledig Person
kan tage Ophold ligegyldig hvor. Hos Amerikas Indianere, hvor Jagt
og Fiskeri og et lidet udviklet Agerbrug udgjorde Erhvervet, kom
derfor som Regel Ægteskabet i Stand paa den Maade, at Manden
flyttede til sin Hustrus Bolig. Han sørgede for Opholdet og vaagede
skinsygt over, at hun ikke uden hans Samtykke hengav sig til andre;
men faldt Jagten ikke heldig ud, eller blev hans Skinsyge for tryk-
kende, saa kunde det let hænde ham, at Opholdet i det fremmede
Hus blev ham for hedt, eller at han ligefrem blev sat paa Porten.
Rundt om i Verden, hvor de økonomiske Vilkaar have været af
samme Art, finde vi dette Brugsægteskab udviklet. Dets Følger ere,
at Familien forplantes gennem Kvinderne og deres Døtre, at Ægte-
mandens Husmyndighed formindskes, og at Betingelserne for Ægte-
skabets Varighed blive mindre gunstige.
I Ostindien kan en lignende Form fremkomme derved, at Man-
den ikke bliver løs og ledig, men at baade Mand og Kvinde bindes
for stærkt til deres Familier, medens samtidig Motivet til at erhverve
sig en Tjenestekvinde og Husbestyrerinde forsvinder. Familierne leve
i store fælles Husstande ofte paa indtil 100 Personer, der i Fælles-
skab eje og dyrke deres Mark. Manden kan da ikke flytte hjemme-
fra uden at prisgive sine Ejendomsinteresser; han trænger heller ikke
til en særlig Husholderske, da Huset styres vel af Familiens egne
Kvinder. Tilbage bliver kun hans Elskovstrang og Nødvendigheden
for Familien at faa Afkom. Men dette fører ikke til Ægteskab.
Kønslig Omgang mellem Søskende anses ikke for tilladt, og der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
