Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da udviklet sig Forhold, der træde klarest frem hos nogle Stammer
paa Malabarkysten. Familien tillader sine Kvinder at have Elskere
paa kortere eller længere Tid, ofte flere paa een Gang; hver Elsker har
da sine Dage. Dette polyandre Forhold er i Virkeligheden ensbety-
dende med Ægteskabets Forsvinden. Under fremskridende social
Udvikling har denne Form for Ægteskab ikke formaaet at holde sig,
fordi Manden næsten overalt trænger til en Husholdning for sig selv,
og fordi hans Ære i Samfundet i det hele ikke vel kan bestaa med
den Svækkelse af Myndighed, som et saadant Ægteskab fører med sig.
Ejendomsægteskabet er det, som har faaet den største Udbredelse
og er blevet Grundlag for den civiliserede Opfattelse. Del udvikler
sig, hvor den unge Mand er bundet af sit Erhverv og sin Ejendom,
saa han ikke kan tage Ophold hos en anden Familie, medens sam-
tidig Trangen ’til en Husholdning giver Kvinden en Værdi for ham.
Det er særlig hos Hyrdefolk, at dette Ægteskab udvikler sig, enten
idet man røver Hustruer fra fjendtlige Nabostammer, som man røver
Kvæg, eller idet man køber hende af Familier, med hvem man staar
i venlig Forbindelse. Blandt Alrikas, Asiens og Europas Hyrdefolk er
dette Ægteskab blevet raadende. Det er i høj Grad gunstigt for Ægte-
skabets Varighed, det giver Ægtemandens Myndighed en fast Skikkelse,
og endelig fører det til at opfatte Engifte som det eneste tilladelige.
Den Mand, der har erhvervet sin Kone ved virkeligt Rov, er
naturligvis ingen Kontrol underkastet fra hendes Familie. Men fol-
den sociale Udvikling af Ægteskabet har dette ikke haft indgribende
Betydning, da det virkelige Rov næppe nogen Sinde har været det
almindelige og i alt Fald snart er blevet erstattet af det fredeligere
Køb. Den, der har købt sin Kone, udøver Ejermandens vidtstrakte
Myndighed, men maa dog fremdeles tage visse Hensyn til hendes
Familie, at han ikke krænker dens sociale Ære ved den Maade,
hvorpaa han behandler sin Hustru. Hvis han f. Eks. vilde sende
hende bort, saa vilde en saadan Skilsmisse ikke interessere ham
alene, men ogsaa hendes Familie. Dels vilde den nemlig, hvis Man-
den sender den sin Hustru tilbage, blive opfordret til at betale Købe-
summen tilbage, og dertil vil den naturligvis være uvillig og vil alt-
saa, saa vidt det lader sig gøre, bestride, at der foreligger gyldige
Grunde til Skilsmisse, d. v. s. til at lade Købet gaa tilbage. Og dels
vilde den, hvis Manden blot sendte sin Hustru bort uden at forlange
Købesummen tilbage, føle sin Ære krænket, \T
ed at han vovede at
byde den, at lade et af dens Medlemmer uden Ernærer; denne For-
smædelse vil den ikke tinde sig i og er heller ikke tilbøjelig til selv
paa ny at overtage den Forsørgelsespligt, der ved Ægteskabet er til-
faldet Ægtemanden. Saaledes uddanner der sig en Skilsmissepraksis,
hvorved de gyldige Skilsmissegrunde slaas fast.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
