Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ægteskabet. Af Dr. phil. C. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Omsorg for hendes Lykke, men af Respekt for sin egen Ære. Et
Lykkekrav, som ikke helt og holdent gik op i denne Familiefølelse,
fandt ingen Forstaaelse eller Paaagtelse. Derfor maaltes Ægteskabet
ikke paa Dybden og Styrken af de Følelser, som kunde drage to
Personer til hinanden, men paa Betydningen af den Stilling, Hustruen
fik i Mandens Hus. Den Følelse, .man regnede med, var ikke den
Forelskelse, som kunde gaa forud for Valget, men den Værdigheds-
og Stolthedsfølelse, som kunde skabes ved Ægteskabets Vilkaar.
Manden saa sig om efter en Brud, hvis Familie det kunde være ham
en Fordel og Ære at træde i Forbindelse med; han søgte en Hustru,
der kunde være en Pryd for lians Hus og forestaa dets Styrelse med
Værdighed og Dygtighed. Brudens Familie lod sig lede af ganske til-
svarende Hensyn, og den betragtede derfor den unge Piges egentlige
Forelskelse med mistænksomme Øjne, fordi den kunde give Grund
til at frygte for, at den skulde lede til Handlinger, der ikke stemmede
med Familiens forstandige Overvejelse eller dens Ære.
Denne Mistænksomhed over for Forelskelsen, d. v. s. over for en
Følelse, som stillede et personligt, af Familiehensyn uafhængigt
Lykkekrav, har ført til Udviklingen af den Blyhedsforestilling, at det
ikke sømmer sig for en ung Pige selv at søge sig en Mand. Af til-
svarende Forestillinger ere de andre Sider i Blufærdighedskravet op-
staaede, idet det er Hensynet til Familieæren, som har skabt Fore-
stillingen om, at Kvinden har en Kønsære at vogte. Denne Kønsære
har to Sider, dels den gifte Kvindes ægteskabelige Troskab, dels den
ugifte Kvindes Kyskhed. Oprindelsen til det første Krav er ikke
vanskelig at paavise, idet det simpelthen er Mandens Ejendomskrav,
som medfører det. Hensynet til, at Kvindens Utroskab kan føre Børn
ind i Familien, som ikke ere Mandens, spiller ingen Rolle i hine
primitive Tider, da det fysiske Faderskab overhovedet er uden For-
bindelse med Faderforholdet. Det er kun Hustruens Selvraadighed
at disponere over sig selv uden Mandens Samtykke, som forbitrer
denne. Ved mange Lejligheder giver han selv gerne sin Hustru hen.
Den oprindelige Brutalitet, hvormed den i sin Ejendomsraadighed
krænkede Herre søger at hævde sin Myndighed og sin Ret, bliver
naturligvis i Tidens Løb mildnet; det bliver ikke væsentlig som den
bestjaalne, men som den svegne, han føler sig krænket. Men selv
under vor Tids reneste og mest civiliserede Smerte over Hustruens
Utroskab ser man Slægtskabet med hine primitive Tiders Forestillin-
ger. Det er ikke i første Linie Frygten for at faa Børn, som ikke
ere ens egne, der ligger bag en Nutidsægtemands Krav paa sin Hu-
strus Troskab; det vilde vel være en daarlig Ægtemand, hos hvem
dette var Tilfældet. Det er Sorgen over at miste den Kærlighed og
Hengivenhed, uden hvilken Ægteskabet intet er; det er Krænkelsen
VORT HJEM. I. Bil. 1. Afsnit. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
